100 års DANSK KERAMIK

Reklame for:
Foto Rigetta Klint
Sophienholm

Inden min sommerferie var jeg en tur på Sophienholm for at se udstillingen ”100 års dansk keramik”.

Udstillingen har, inden den nåede Sophienholm, været forbi Det Danske hus i Paris, og når den slutter på Sophienholm d. 8. september, flyttes dele af den til først ”Det ny Kastet” i Thisted og siden til Skovgaard Museet i Viborg, hvor den vises henholdsvis ultimo 2019 og primo 2020.

100 års dansk keramik tager udgangspunkt i lektor Carsten Bagge Laustsens samling. Halvdelen af de udstillede værk fra tilsammen 120 keramikere tilhører ham, resten er kurrateret fra andre samlere, og det, som ikke tilhører samlere, er udlånt af keramikerne selv. En del af keramikken er fra velkendte navne, andet fra mindre kendte. Noget er kostbart, andet er masseproduceret kunstindustri, som har været bredere tilgængeligt. Alt i en skønsom blanding.

Man kan se udstillingen med mange forskellige briller på, eller man kan vælge blot at nyde.
Udstillingen er opdelt i 7 kapitler eller historieske perioder, og de fleste værk er udstillet på store rå træplader, enkelt og overskueligt og de lyse rum på Sophienholm overøser generøst glasurene med dagslys i rigelige mængder.

Det giver minder at gå gennem rummene – vi har rummet med den keramik, som giver mindelser om barndommen i 70erne, et andet sted en piedestal med en smuk skål af Alev Siesby, den dansk-tyrkiske keramiker som genfortryllede mit forhold til keramikken som ung voksen.

Alev Siesby flyttede til Danmark i 1963, det år hvor jeg blev født og startede sin karriere i keramikkens tjeneste med at arbejde på Den Kongelige Porcelænsfabrik parallelt med, at hun uddannede sig på Kunsthåndværkerskolen.

Apropos Den Kongelige Porcelænsfabrik så minder Jais Nielsens vase, fremstillet i samarbejde med Den Kongelige Porcelænsfabrik (nu Royal Copenhagen), om at Porcelænsfabrikken ikke bare har forsynet os med mågestel, blå blomster og muselmaling, men også gennem tiderne har dannet rammen om frembringelse af unikakeramik. Sådan er det stadig, i al fald sporadisk (det kan du læse om her). Et smukt møde mellem kunst og håndværk.

En anden af (de få tilbageværende) virksomheder er Kähler. Kähler har lige som Den Kongelige Porcelænsfabrik al sin produktion i udlandet, men rammen er levende, og de gamle Kählervaser på udstillingen minder os om hvilke referencer, parret bag Stillebenbutikken Jelena Schou Nordentoft og Ditte Reckweg havde, da de for ikke så mange år siden skabte deres stribede Kählervase som er elsket og hadet og elsket at hade.

Udstillingen bevidner at både formsprog og glasurvalg går i ring, at vi inspireres internt i Danmark, og at vi heldigvis også inspireres ude fra. Ikke mindst er Japansk kunsthåndværk en kilde til stadig inspiration for mange. - Og så italesætter udstillingen, at mange af samtidens keramikere har bevæget sig væk fra at have et primært fokus på brugskeramikken henimod at kaste deres kærlighed på og talent efter leret og glasuren som materiale til kunstnerisk udfoldelse.

At vie sit liv


At vie sit live til et håndværk, til kunsthåndværk eller til kunst er uden for en hver diskussion beundringsværdigt og vigtigt for vores samfund. At være samler er også både beundringsværdigt og vigtigt. Uden passionerede samlere fandtes der igen samlinger, og samlinger dem bliver man beriget og i bedste fald klogere af. Carsten Bagge Laustsen, som er lektor i Statskundskab på Århus Universitet, hvor han forsker i terrorisme og politisk vold, har samlet, siden han gik i gymnasiet.


Tak for at stille din samling til skue, Carsten!