Aftenskolerne – når du vil være rigtig god til noget

Reklame for:
Foto Rigetta Klint
Kulturmødet
Oplysningsforbundet Fora

Jeg har været til Kulturmøde på Mors inviteret af oplysningsforbundet Fora for at være vært ved tre forskellige samtaler.

Fora holdt på Kulturmødet til i ”hos Majbritt” i Aftenskolernes Gård på Kulturmødets hovedgade sammen med DOF, FOF og LOF. Gården emmede af aktivitet fra morgen til aften og mindede på den måde om en aftenskole live. Der var et behageligt fravær af agitation i tillid til, at indholdet i sig selv var stærkt nok til at pirre de mange besøgende. Mine tre samtaler vender jeg tilbage til.

Kulturmødet som institution blev afviklet for syvende gang i Nykøbing Mors og havde denne gang mere end 30.000 besøgende.

Kultur er den samlede sum af det, vi tænker og tror på, og præcis så mangfoldigt var udbuddet af aktiviteter.

På Kulturmødets hjemmeside står der: ”Kulturmødet er Danmarks samlingssted for samtalen om kunst og kultur. Vi sætter scenen for vidensdeling, erfaringsudveksling og inspiration på tværs af brancher og skaber oplevelser, der gør kunsten nærværende. I samarbejde med nationale og internationale partnere går vi tæt på kunstens og kulturens rolle og værdi i vores verden, tager temperaturen på aktuelle temaer i kulturdebatten og lader kunsten møde nye publikummer”, og sådan var det!

Jeg var på stedet kortvarigt torsdag og hele fredagen hvor jeg en del af tiden var optaget af mine aktiviteter i aftenskolernes gård. Men den smule jeg nåede, herunder samtale mellem Christian Have og Kulturministeren, P1 bagklog live og en strøgtur i Kulturhavnen, hvor de unge holdt til i en lang række tipi-telter gjorde mig glad og varm om hjertet.
Nogle lokale tunger har været ude med kritik om, at der er gået professionalisme og københavneri i kulturmødet. Min oplevelse var at mødet balancerer det håndholdte og nære med det professionelle ret fint uden at lefle for hverken det folkelige og eller lokale eller for det elitære. Der er var energi i den allestedsnærværende kultur både den fine og den folkelige.

I Aftenskolernes gård

Hos MajBritt var der foruden de tre samtaler, jeg var involveret i, bl.a. keramikworkshop, fortællekursus og yoga til elektronisk musik.

Jeg talte først med Lars Ørbæk Laursen. Han er uddannet skiltemaler og sløjdlærer og arbejder som træsnitter, billedskærer og formidler i Den Gamle By i Århus.

Lars er passioneret snitter. Jeg har tidligere, da jeg skrev bogen HÅNDVÆRK været introduceret til den verden gennem Jonas Als og vidste derfor, at der i Sverige er en lang og dyb tradition for at snitte og, at det er den vej man skuer, når man skal finde forbilleder. Således også Lars som med tydelig rørt stemme fortalte om hans nu afdøde læremester, som kunne snitte overmenneskeligt smukt og præcist. Så smukt at Lars var i tvivl om, hvorvidt han nogen sinde selv kom i nærheden af det niveau. Lars illustrerede med en anekdote.

Han søgte som nyuddannet sløjdlærer job i Den Gamle By i Århus, og fik til opgave at snitte en hest. ”En hest tænkte han bekymret, det har jeg ingen ide om, hvordan man gør, jeg kan bare snitte skeer og skåle”. Han ringede til sin svenske læremester, som i sin tid havde snittet mange helste, endda heste i fuld firspring, for at få hjælp, og mesteren svarede ham, ”det er ikke så kompliceret, du tager træet og så snitter du helt enkelt alt det bort, som ikke er hest.” Og så snittede Lars en hest! ”Nogen formsans må du have haft?” kommenterede jeg, og Lars fortalte, at han hele livet har tegnet, og at han altid opfordrer børn og unge til at tegne, tegne vedholdent, det er et godt værktøj, når man vil få styr på form. ”Sidenhen har jeg opdaget,” fortalte han, ”at det at modellere formen op i ler også er et godt værktøj”.

Lars gentog igen og igen under vores samtale, at det at dedikere sig er det vigtigste, når man vil være god til noget, øvelse gør mester, og så talte han meget om at fokusere på få men gode ting og om det faktum, at brugsting kun lever, når de bliver brugt. Altså ingen træskeer til pynt men gerne skeer som bruges og ældes med ynde.

Svære ord

Min anden gæst var Lif Rosenkvist. Hun broderer ord - ”svære ord” og ”vanskelige sætninger” som "måltal" og ”den inkluderende samtale”. Hun er i øjeblikket aktuel på fællesudstillingen ”Edderbroderemig” på Greve Museum.

Jeg indledte den samtale således: ”Vi syr og strikker og broderer ikke længere, fordi det er nødvendigt. En gang gik færdighederne i arv fra mor til datter, og det var ikke noget, vi forholdt os så meget til, men en praktik løsning på et problem – vi skulle have tøj på kroppen og have udsmykket vores hjem. Så kom industrialiseringen, og en stor del af de kvindelige sysler blev lagt på hylden.

I de kulørte slut 60ere og i 70erne blev håndarbejdet genopfundet, og der blev batikfarvet og applikeret kvindetegn.

De seneste 15 år har håndarbejde som politisk redskab manifesteret sig som en bevægelse – som CRAFTIVISME – som navet siger det en sammensætning af craft og aktivisme.

Første gang jeg hørte begrebet omtalt var i USA i 2003.
Herhjemme stødte jeg på det i 2006, da den danske kunstner Hanne G trængte sig ind i de fine saloner først med hæklede jagttrofæer derefter lidt mere hårdtslående med hæklede våben og brosten.

Hanne G har fortsat sin kunstneriske rejse, mens det aktivistiske håndarbejde har fundet vej ud blandt de mange, hvem har ikke hæklet pussyhats og på den måde demonstreret mod en vis Amerikansk præsidents frisprog og sexistiske tilbøjeligheder”?


Lif broderer i forlængelse af den nye tradition. Hun broderer autonomt og uden at have lært at brodere. Lifs protestbroderier tager afsæt i et nu afsluttet ansættelsesforhold som jobkonsulent på arbejdsformidlingen. Her erfarede hun et sprogbrug, som i den grad stødte hendes medmenneskelighed, og som animerede hende til at begynde at udtrykke sig. Nu er hun fuldtids protestbrodøse. Hun deler sine frembringelser på instagramprofilen @offentlif, og vi afsluttede samtalen med at opfordre de broderende tilhørerne til at gå hjem og brodere og at dele under #protestbroderi – det var der bred tilslutning til – jeg er spændt på at følge med!

Yoga

Jeg satte punktum med en samtale med Maj Ingemann-Molden som er leder af yogahuset i Ålborg. Yogahuset en selvstændig afdeling under FOKUS Folkeoplysning, som hænger sammen med Fora, som jeg var inviteret af. Maj Ingemann-Molden havde aftenen forinden modtaget prisen som ”årets aftenskolelærer” for sin evne til at formidle og for sit enorme engagement.

Er yoga folkeoplysning? Det har der de senere år været delte meninger om. Hvad der derimod efterhånden ikke er delte meninger om er, at yoga virker! - OG årets aftenskolelærerpris til en yogalærer sender vist en hvid pil durk gennem det forbehold!

I ved det, og jeg ved det!
Man får det bedre både psykisk og fysisk af at dyrke yoga. OG hvorfor så det, spurgte jeg Maj, hvorfor får jeg lige så meget fred i sjælen af at gå til yoga som af at gå i kirke, og hvordan er det med den spirituelle del af yogaen er den religiøs eller?

Det fører for vidt, hvis jeg referer hele samtalen her, men Maj forklarede på en enkel og udogmatisk måde med udgangspunkt i sin egen rejse: Maj troede længe, at hun skulle være scenekunstner, hun troede det så længe, at hun uddannede sig til skuespiller, fik agent og roller, for i en livskrise at erfare, at hun bliv et meget gladere og rigere menneske og havde meget mere at tilbyde verden, når hun praktiserede som yogalærer.
Den erkendelse afstedkom ingen nemme løsninger derimod meget slid og virkelig ubekvemme arbejdstider, men der er ingen beklagelse at spore bare glæde og taknemmelighed.

Maj redegjorde også for yogaens”10 bud”, som er livsvisdom og anvisninger og opmuntringer mere end formaninger. Gennemgangen tydeliggjorde, at den fysiske udfoldelse bare er en lille del af det at have en yogapraksis. Vi afsluttede timen med en lille øvelse, som havde til formål at vække modet til forandring hos de nu oplyste tilhørere.


Du skulle prøve Aftenskolerne - når du vil være rigtig god til noget!