Anti-inflammatorisk kogebog

Reklame for:
Styling og foto Rigetta Klint
Den anti-inflammatoriske kogebog fra Muusmann

Jeg har været køkkenskriver hos Anne Larsen et par måneder. Hun har lavet mad og skrevet opskrifter, jeg har stylet og fotograferet. Annes nye kogebog ligger i forlængelse af ”Den store antiinflammatoriske kostguide” som hun udgav i 2015.

Bogen handler om god og velsmagende mad, men også om at planlægge og forstå hvordan valg af råvarer kan hjælpe med at lindre og måske endda eliminere ubehagelige inflammationstilstande i kroppen. Hun opererer med en antiinflammatorisk pyramide og med 12 anti-inflammatoriske boostere, råvarer som hun sørger for indgår i alle måltider.

Anne råder ligesom mange andre til mere grønt, mindre sukker og hvidt brød og andre hurtige kulhydrater og flere af de gode olier.

Den anti-inflammatoriske kogebog indeholder tips til alle måltider, også til det søde. Den rummer et antal basisopskrifter og en anbefaling af at planlægge og forberede ugens måltider. Det har helt sikkert mange fordele ud over de helbredsmæssige. Det sparer både tid og penge i en travl hverdag med lidt planlægning.

Når Anne forbereder, bruger hun ”condibøtter" til opbevaring, hun bruger i det hele taget mængder af kondibøtter. De kan stables og de giver overblik, hendes tips er hermed delt.

Om jeg har smagt maden, ja det har jeg med fornøjelse.

Det bedste? Hmm det ved jeg sørme ikke, alt hvad jeg har smagt er godt, men jeg har en sød tand og deler derfor denne dessert:

Stegt ananas med sirup SESAM og MYNTE og creme med INGEFÆR og vanilje

4 PERSONER

2 dl skyr eller cremefraiche, eller et miks
1 stang vanilje
1 lille knold ingefær
8 skiver friske ananasringe
4 tsk ekstra jomfruolivenolie 4 tsk smør
4 spsk ahornsirup
1 håndfuld mynteblade
4 spsk lyse ristede sesamfrø

1)Rør syrnet mælk med kornene fra den halve stang vanilje. Riv ingefær i cremen og smag til, så du kan smage vanilje og ingefær på en behagelig måde.

2) Skrab kornene ud fra den anden halvdel og gem dem og de tømte stænger til stegningen af ananas. Del hver af de tømte vaniljestænger i 2.

3) Steg 4 ananasringe ad gangen således at der steges ad to omgange. Dup ananas lidt tør med et stykke køkkenrulle. Kom 2 teskefulde olie på panden, kom 2 teskefulde smør ved og lad smørret bruse op.

4) Steg 4 ringe, dryp med 2 spsk. ahornsirup, læg halvdelen af de gemte vaniljekorn ved og 2 stykker vaniljestang. Vend godt, lad ananas marinere i olie, smør, ahornsirup og vanilje.

5) Hak mynte fint. Kom halvdelen af mynten og halvdelen af sesamfrøene ved, giv det 1⁄2 minut og tag ananas op og anret to ringe på hver tallerken. Gentag processen.

6 Serveres med den kolde ingefærcreme med vanilje

Velbekomme!

Anne skriver i bogen at hun mere end gerne svarer på spørgsmål vedrørende bogen. Du når hende på anne@annelarsen.dk Du kan også følge med på hendes instagram @anneguldlarsen

follow on Instagram
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild