Bambus

Reklame:
Foto Rigetta Klint
Sooka

Skal din nye spisebordslampe være fremstillet af bambus? Vores skal!

Vi har længe set efter nye spisebordslamper. I Paris (det kan du læse om her) blev jeg lidt forført af tanken om kurvelamper. Men vi skal ikke have mere kurveflet, vi har allerede stole. Vi falder begge for lamper, som er organisk formede. Med det for øje har vi søgt højt og lavt, og pludselig tonede denne her frem på skærmen:
Den er fra Hollandske Sooka. Sooka er en lille virksomhed drevet af globetrotterne og designerne Jake Richmond og Eva van Stekelenburg. Som andre ansvarlige verdensborgere forsøger de at gøre det, de gør, så godt som muligt både ud fra et designmæssigt perspektiv og ud fra et miljøperspektiv og åbenlyst også ud fra et personligt perspektiv, hvor de trives med at være rejsende. De satser på det gode helhedsliv med andre ord.

Jeg er begejstret for lampernes form, og de klæder stuen. Vi er glade. Skulle jeg indvende noget så er det, at fatningen er en standartfatning, som ikke passer som fod i hose, men bare nogenlunde. Det kunne designmæssigt løses bedre. Men jeg forstår, at for en lille virksomhed så er det nødvendigt at anvende eksisterende løsninger, hvis ikke produktet skal blive urimeligt dyrt. Vi lever med fatningen eller prøver selv at finde på noget bedre!

Om Bambus

Lamperne er fremstillet på Java af vildtvoksende bambus.
Bambus er den hurtigst voksende plante i verden. Nogle bambusarter vokser op til en meter pr døgn. Samtidig er bambus et ret hårdt materiale, hvilket gør det velegnet ikke bare til lamper og mindre brugsting, men også til gulve og møbler. Første gang, jeg stødte på større ting fremstillet af Bambus, var hos We Do Wood, som stadig er værd at følge.

Om Nytteværdien af at tage bambus til sig som materiale skriver Holse og Wibroe, som fremstiller plader til møbler, således:

”Bambus frigiver mere ilt end nogen anden plante, faktisk 35 % mere end almindelige træsorter. Det skyldes, at bambus gror hurtigt og uden brug af pesticider, kunstig gødning eller herbicider. Bambus recirkulerer også store mængder CO2. Du bidrager derfor positivt til CO2-udviklingen, når du vælger bambus som materiale”.

I småtingsafdelingen, men den ikke ubetydelige småtingsafdeling, er der efterhånden flere, som fremstiller engangsservice af bambus frem for af plastic og papir, og flere som laver egentlig service, skærebrædder og grydeskeer af dette fine materiale. Hos Gå Grøn i Jægersborggade i København har de et stort udvalg af den slags. De har også ispinde svarende til dem jeg har brugt i denne historie fra sidste sommer. Opskriften på is kan i øvrigt varmt anbefales – og indtil brombærsæsonen kan brombærrene erstattes med andre kraftigt smagende bær. Jeg laver snarest en portion med hindbær!

Bambus i tekstilbranchen

Henne i tekstilbranchen dukker bambus også op som materiale, både som et bud på noget bæredygtigt og som bud på noget komfortabelt. Bambus har længe især være anvendt til undertøj, sportstøj især yogatøj og til strømper, fordi fibrene er højtabsorberede og tillige har antibakterielle egenskaber.

Nå, men i det bæger kan der være malurt! Det er ikke ligegyldigt hvilken produktionsmetode, der anvendes, når der fremstilles tekstile fibre af bambus.

Bambus er som tidligere nævnt et hårdt materiale og har derfor behov for at gennemgå en blødgøringsproces, da det ellers vil knække eller føles stift. Nedbrydningsprocessen, som går ud på at nedbryde og omdanne bambussen til en rå cellulose, kan gøres på to forskellige måder:

Den konventionelle metode (rayon) og den bæredygtige metode (lyocell).

Lyocell-metoden er udviklet af den schweiziske fabrikant Lenzing, som har patent på at omdanne trækvas fra bøgetræer og sydafrikanske eukalyptustræer til stof (Tencel®) i et lukket kredsløb, hvor hele 99,7% af alle rester fra nedbrydningsprocessen bliver genanvendt. Denne proces er ligeledes mindre energikrævende end mange andre.

Lyocell-metoden kan dermed kaldes for bæredygtig modsat den konventionelle metode, hvor intet fra nedbrydningsprocessen bliver genanvendt. I lyocell-metoden anvendes et organisk opløsningsmiddel methylmorpholin N-oxid (NMMO) til ekstraktion af cellulose fra bambus. Bambusfibrene har med denne metode også en højere vådstyrke, hvilket betyder, at det endelige resultat vil være af en bedre kvalitet, i sig selv vigtigt ud fra et bæredygtighedsperspektiv.

Køb kun noget som er af høj kvalitet, og som du har tænkt at beholde længe!