Clean

Reklame for
Styling og foto Rigetta Klint
Humdakin
Linum
Anna Bystrup (unika skeer på forsiden)
Robe
RPL Maisons
Iittala
Lov i Listed
Fiskars
Alterlyset

Lige så berusende og givende det er at arbejde med farver, lige så befriende kan det være at slippe farven helt til fordel for materiale, form, duft og smag.

Således en historie som ikke handler om meget andet end glæden ved smukke ting og genopdagelsen af en ikke farve.

Materialerne? Jeg roder igen rundt i noget med tekstil. Denne gang både skønne vaskede vaffelvævede håndklæder fra Linum og luksuriøse frottehåndklæder fra Humdakin, ikke at forglemme den elegante cashmere cardigan fra Robe. For designer Rikke Jersø, som står bag Robe er kongstanken at lave tøj, som kandiderer til at blive en elsket og varig del af garderobe. Ikke noget med modeluner og hæsblæsende trends. Hos Robe får man de bedste materialer og kvalitetsforarbejdning, klassiske farver og en form som yder kroppen retfærdighed, både når man er 20, og når man er 70.

Form da? Jeg lovpriser alle, som har produkter med i denne historie, men jeg vil fremhæve æggedeleren fra Fiskars; en helt almindelig hverdagsgenstand ophævet til et smukt, men ikke krukket design. Det er kunst.

Duften- Jeg opdagede de små duft tubes til at sætte på bøjlerne i garderoben fra RPL Maisons ved en tilfældighed, da jeg ledte efter noget andet.
De lægger sig i forlængelse af en gamle tradition for at have lavendelposer ved undertøjet. Men de her dufter unægtelig mere elegant. Mine er varianten ”Figuier de Sorrente”. Figentræer i Sorrento, og selvom Sorrento er Italiensk, så er jeg sendt tilbage i 1980ernes Paris, hvor jeg år efter år søgte inspiration og arbejdsro, når jeg skulle fordybe mig i mit kollektionsarbejde. Søde minder med andre ord.

Smag, selv om juice og råkost frister mere end småkager i min januar, så kan jeg sagtens lokkes med en lille franskinspireret macaron til kaffen. I min hjemmebagte variant er de mere rustikke end elegante, men de smager himmelsk.

Macarons ca 12 stk:
100 g mandelmel
150 g flormelis
75 g æggehvider (3/4 dl)
1 knsp salt
50 g sukker

Hvid chokoladecreme:
½ dl piskefløde
100 g hvid chokolade
50 g smør

Bundene:
Sigt mandelmel og flormelis sammen. Pisk æggehviderne stive med salt og pisk sukkeret i lidt ad gangen, til det bliver en tyk og glat marengsmasse.

Vend forsigtigt mandelmel og flormelis i i hviderne.

Massen skal være fast, ikke så hård at den laver toppe, og ikke så blød at den løber ud.

Fyld massen i en sprøjtepose og sprøjt den ud i ca. 24 cirkler (ca. 3,5 cm) på bageplader med bagepapir.

Slå pladerne i bordet for at fjerne lufthuller, og lad kagerne „tørre” ved stuetemperatur 1 time. Varm ovnen op til 150 grader varmluft og sæt pladerne ind. Bag kagerne 12 -15 min.

Lad dem afkøle på pladerne, og flyt dem over på en rist.

Opbevar i en lufttæt beholder, til de skal lægges sammen med cremen

Creme:
Giv fløden et opkog, og tag den af varmen. Rør den hakkede chokolade i fløden, til den smelter, og rør smørret i.

Lad cremen afkøle. Vend halvdelen af makronerne med bunden opad. Fyld cremen i en sprøjtepose, og fordel cremen i toppe på bundene.

Tryk de resterende makroner ovenpå.

Opbevar dem i en lufttæt boks i køleskabet i højest 3 dage eller frys dem.