En hel dag i sengen

Credits:
Styling og foto Rigetta Klint
Sengetøj, sengetæppe, legetæppe, serviet og kimono er fra Himla
Velourpuderne på gulvet er fra Tine K Home
Nattøjet er fra The Sleepy Collection
Stikket babytøj er fra FUB
Bakken er fra Mathias Overvad
Servicen er fra Iittala
Glasset er fra Gerner & Jachcke
Bestikket er fra Kay Bojesen
Kaffe/tehætten er fra A Hint of Neon
Træelefanterne er fra Woud

Jeg er Facebook ven med Sarah Skarum, som er journalist på Berlingske Tidende. I avisen skriver hun smukt og med stor indlevelse, navnligt elsker jeg at læse hendes store interviews.

På Facebook leverer hun husmoderservice. Hun påminder om, at nu er tiden inde til at få lavet gløggessens, få lagt dej til brunekager, tipser om hvilken opskrift som er bedst og hun småfilosoferer over livets små og store spørgsmål.

Et af hendes gode råd er, altid at give en pyjamas i julegave. Det er et rigtigt godt råd.

Jeg synes, at man kan give både lækkert nattøj, men også smukt sengetøj, en god morgenkåbe og en dejlig blød sweater i julegave.

Og så synes jeg, at man skal tilbringe mindst en af juledagene i sengen med den eller dem man holder af eller alene. Har man små børn så skal man måske nok ud af sengen, men man skal beholde nattøjet mindst én hel dag i juleferien.

Denne billedserie handler om en dag i og omkring sengen.

Jeg er lidt nørdet omkring tekstiler, her får du min anbefaling af det absolut lækreste:

Både min datter Thea og mit barnebarn Abel er i økologisk bomuld fra svenske The Sleepy Collection, det fås helt enkelt ikke finere. Både natdragten til Abel og natkjolen til Thea er fremstillet af økologiske prima bomuld dyrket i Peru. punktum

Billederne involverer også smukt hørsengetøj, få gør det så godt som ligeledes svenske Himla.

Ude af sengen er Thea i kimono fra Himla og Abel er i det fineste uldstrik fra FUB.

Skal man købe så eksklusivt tøj til børnene? Jeg tænker ja, hvis det ud over lækkert design er kvalitet man betaler for, for gode ting kan gå i arv og så er ”price per wear” lav og prisen pludselig til at overkomme.

FUB er noget af det børnetøj, som både kan og skal gå i arv, kvaliteten er uomtvistelig, stilen er lige i øjet, i hvert fald i mit øje og pasformen er perfekt og bekvem.

follow on Instagram
Icon depicting heart 14
Instagram bild
Icon depicting heart 52
Instagram bild
Icon depicting heart 132
Instagram bild
Icon depicting heart 79
Instagram bild
Icon depicting heart 46
Instagram bild
Icon depicting heart 96
Instagram bild