En tår over tørsten eller ny nordisk snapsekultur

Credits:
Styling og foto Rigetta Klint
Mere om Aalborg Basis Snaps
Glaskanden er fra Eva Trio
Gryden er fra Staub
Keramiske krus fra Hanne Bertelsen
Bakken er fra Mathias Overvad
Keramiske tallerkner fra Charlotte Serup Keramik
Kniven er fra Fiskars
Skærebrættet er fra Andrea Brugi

Vinter og mørke aftener rimer på varme drikke.

Gerne et glas hver aften, og hvis du spørger mig, gerne flere forskellige variationer i løbet af vinteren. Jeg holder meget af traditionel gløgg men kan også lide hvid gløgg og varm hyldebærsaft.

Inspireret af en workshop jeg for nylig var til, har jeg lavet decembers første varme drik med æblemost og julekrydret snaps.

Workshoppen handlede netop om snaps. Den havde til formål at løfte vores stolte nationaldrik til et nyt niveau. Den kyndige forelæser agiterede for, at ligesom man taler om det nye nordiske køkken, (som nu ikke længere er så nyt endda) så bør man også begynde at interessere sig mere for den nordiske brændevinskultur.

Han er fortaler for, at man til nogle måltider erstatter vinen med øl og snaps eller jeg tænker, for min del bliver det snaps og vand, ellers bliver jeg bims. Han demonstrerede også hvordan snaps er en glimrende ingrediens i cocktails.

Jeg kan godt lide snaps, men selvom jeg er udemærket klar over at ikke al vin går til al mad, så har jeg (naivt og uvidende) aldrig tænkt på at det samme gør sig gældende med snaps. Snaps har i min verden været rød Aalborg og den har rimet på sild.

I bestræbelserne på at få et mere nuanceret forhold til snaps skal der eksperimenteres.

På workshoppen kastede jeg mig ud i at lave en snaps med figner, kanel, vanilje, stjerneanis og orangeskal. Jeg tror, at den kommer til at smage godt til ost. Jeg vender tilbage med en anmeldelse af resultatet.

Til den varme juledrik har jeg krydret snapsen således:

En syltetøjskrukke med 50 cl 35% Aalborg økologiskbasissnaps (købes i det praktiske glas)

En håndfuld usvovlede rosiner (dem tænker jeg efterfølgende at bruge i marcipanbrød)

2 stjerneanis

5 kanelstænger

10 sorte peberkorn

1 stang vanilje

10 nelliker

skallen af en økologisk appelsin

½ rød chili

3 cm frisk ingefær

Ingefæren skrælles og skæres i skiver, vaniljestangen flækkes og deles i to.

Krydderierne lægges i snapsen, lad det trække i 3 dage.

Herefter filtreres krydderierne fra og snapsen er klar til at blive brugt som essens til den varme drik.

Til den varme drik har jeg brugt 2 liter ufiltreret æblemost, varmet den op til kogepunktet og tilsat 25 cl del julekrydret snaps (smag til med rørsukker hvis den er for syrlig.

Jeg har ved serveringen toppet med små tern af Ingrid Marie æbler.

Drikken smager himmelsk og varmer godt!

follow on Instagram
Icon depicting heart 14
Instagram bild
Icon depicting heart 52
Instagram bild
Icon depicting heart 132
Instagram bild
Icon depicting heart 79
Instagram bild
Icon depicting heart 46
Instagram bild
Icon depicting heart 96
Instagram bild