Et Slow Fashion eventyr

Credits:
Styling og foto Rigetta Klint
Bartels since 1920
Les Trois Cochons
T-shirt, palliet jakke og læder bukser fra Rabens Saloner
Rosa lumber jacket fra Carcel
Strømper fra: Flamingo Ladies, Sneaky Fox og Royalties
Make up Line Nowak

Om SLOW FASHION har en særlig æstetik?

Det har jeg skrevet om før. Hvis din fordom er, at SLOW er askegråt og nedtonet så følg med her. I denne historie afliver jeg den fordom for altid.

Jeg har hængt ud på Les Trois Cochons på Værnedamsvej i København sammen med Eva Bartels, som står bag Bartels since 1920.

Jeg har kendt Eva i rigtig mange år. Lige siden hun som purung gymnasiepige gang på gang investerede sine lommepenge i tøj i min butik i Niels Hemmingsensgade. Siden arbejdede hun i en periode for mig, hun fulgte endda med mig da jeg flyttede til Stockholm og arbejdede i en periode der. Siden har vi haft løbende kontakt.

Jeg spurgte Eva om det overhovedet var vigtigt for historien om Bartels at nævne at vi har kendt hinanden længe. Til det svarede Eva: ”Ja det er vigtigt, det var hos dig jeg lagde hele grunden til min forståelse af Slow Fashion”.
OM jeg er stolt? Jeg er MEGA stolt, bortset fra mine børn, er der intet som gør mig mere stolt, end, hvis jeg kan være med til at så frø, gøde dem og se dem spirer.

Så længe jeg har kendt Eva har hun snakket om sko, først vidste jeg intet om, at hun havde sko med i sin familiære bagage. Måske vidste hun ikke en gang selv, hvor vigtig den detalje var.

Hun uddannede sig. Først på Hellerup Håndarbejde Seminarium, her med fokus på entreprenørskab og markedsføring, siden til skomodellør på skolen Ars Sutoria i Milano. Derefter tog hun til Australien hvor hun solgte hun sko i arbejdstiden og surfede i fritiden. Tilbage i København har Eva arbejdet flere år på den Københavnske modescene på forskellig vis.

Tanken om at etablere et eget skobrand har undervejs fyldt, nogen gange mere andre gange mindre.

Først de senere år er det gået op for Eva, at hun har en familiær arv, som hun kan læne sig op ad. Selv siger hun, at det måske var det genopstandne Fonnesbech der gjorde, at hun pludselig forstod værdien af at være en gammel familievirksomhed.

Historien er, at Evas oldeforældre Louis og Emma Bartels kom til Danmark som flygtninge fra Tyskland under første verdenskrig. De var driftige og etablerede sig i Sommerstedgade på Vesterbro med en skotøjsfabrik, snart var de en del af det københavnske borgerskab og de fine damer i byen købte Bartels Damernes Sko bl.a. i Fonnesbechs magasin. Bartels Damernes Sko blev en solid virksomhed som deres børn, Evas bedsteforældre drev videre. Med tiden blev fabrikken så stor, at den flyttede ud af byen, til Rødovre, og i dens storhedstid beskæftigede Bartels Damernes Sko 70 medarbejdere.

Evas far er vokset op på fabrikken og han og hans søster fortsatte skoeventyret langt op gennem 60erne. Siden hen, da masseproducerede varer fra Fjernøsten gjorde det svært, for ikke at sige umuligt, at fortsætte med at producere i Danmark, drev Evas far agenturvirksomhed, men stadig i skobranchen.

Eva taler sig varm, og jeg hører, at hun, på et eller andet tidspunkt for nogle år siden pludselig forstod, at hun kunne re-etablere Bartels Damernes Sko som et Bartels since 1920 og hun forstod hvilket potentiale der ligger i historien og i den nedarvede erfaring.

Nu har hun støvet arkiverne af og fundet en håndfuld tegninger som hun i stor respekt har reformuleret og opdateret.

Hun er sprunget ud som skodesigner og producent med en lille fin kollektion. En kollektion med historiske referencer men i super moderne tapning. Skoene er indtil videre alle med tekstilt overlæder og tekstilerne er omhyggeligt udvalgt. Eva har passion for striber og tekstilerne er overskudsproduktion fra parasolindustrien. ”Jeg kan lide tanken om, at intet går til spilde” siger Eva og i forlængelse af det siger hun: ”Mine sko er ikke skabt til en bestemt sæson og er derfor heller ikke umoderne når sæsonen er slut, de kommer ikke på udsalg og min forhåbning er, at de vil leve længe og få et personligt liv der, hvor de kommer hen”. Produktionen foregår i Italien i en familievirksomhed, som har specialiseret sig i brudesko.

”Fabrikken er en gave sendt fra himlen” siger Eva, som både elsker Italien og elsker den kultur, som hersker i den lille fleksibel virksomhed som ud over kvalitet oven i købet har fokus på komfort. Brudesko skal man kunne have på i mange timer uden, at det bliver ubekvemt. ”Fleksibiliteten er alfa og omega for at det kan lade sig gøre at genstarte Bartels sko, jeg hverken kan eller vil aftage mange hundrede par i hver style, jeg laver limited editions.”

Fremtiden? Tja, den er svær at spå om, men der er masser af materiale at tage fat på og det er ikke forbudt at supplere med noget nyt.