God smag

Reklame for:
Styling og foto Rigetta Klint
Kaffekande fra Stelton
Keramik fra Lov i Listed og Mona Vander
Chokolade fra Friis Holm

Jeg skrev senest om mit arbejde med kogebogen MÆT, at en af fornøjelserne ved det arbejde har været at arbejde sammen med én, som på sit felt er lige så nørdet, som jeg er på mit!

Katrine Klinken er en vaskeægte madhåndværker, og hun kan sine råvarer og sine leverandører. Vist kan jeg lave mad, og jeg kan lide det. Well, jeg har været husmor i en menneskealder, og jeg kender forskel på skidt og kanel, men når det kommer til de små nuancer, er hun min overmand.

Katrine introducerede mig til Chokolade fra Mikkel Friis Holm. Det bekendtskab er point of no return! - NU ved jeg hvordan rigtig rigtig god chokolade smager.

Mikkel Friis Holm er dansker og han laver prisvindende chokolade i verdensklasse. 2017 fik han for 5. år priser på World Chocolate Awards: 2 Guldmedaljer for sin chokolade foruden guldmedaljer i underkategorierne: ”Direct Trade” og ”Best Chocolate maker”.

Mikkel Friis Holm bruger den absolut fineste og bedste kakao fra Honduras og Nicaragua.

Han lægger stor vægt på de forhold, chokoladen bliver produceret under og er medstifter af »Direct Cacao«, hvor chokoladebønnerne handles direkte fra bonde til producent til en pris, som er tre-fem gange højere, end den pris kakaobønner handles for på børsen i New York.

Chokolade skal efterlade en god smag i munden, og det gør den kun, hvis man kan stå hundrede procent inde for, at den er produceret under ordentlige forhold, mener Mikkel meget sympatisk.

Som en kuriøs krølle på historien producerer Friis Holm efterhånden anseelige mængder chokolade i et nedlagt plejehjemskøkken i Lejre på Sjælland, 15 ton i 2017 nærmere bestemt.

Godt nok er køkkenet nedlagt, men plejehjemmet lever, og plejehjemsbeboerne går ikke ned på god chokolade.

Man kunne måske lægge billet ind på en plads?

follow on Instagram
Icon depicting heart 34
Instagram bild
Icon depicting heart 69
Instagram bild
Icon depicting heart 37
Instagram bild
Icon depicting heart 75
Instagram bild
Icon depicting heart 79
Instagram bild
Icon depicting heart 83
Instagram bild