Håndklæder sendt fra himlen

Reklame for:
foto Rigetta Klint
Håndklæder fra Imabari/Kontex kontakt Ms. Chisaki KONDO
L:a Bruket
Lillerød
Shangies

Eller mere præcist japanske håndklæder sendt fra Paris fra Ms. Chisaki KONDO. Chisaki er som navnet antyder japansk, og hun er agent for håndklædeproducenten Kontex, som er hjemmehørende i byen Imabari, hvor omkring 100 håndklædeproducenter holder til.

Hvorfor jeg er kommet i kontakt med hende? Som så meget andet ved et tilfælde. Min venindes datter bor i Paris, er veninde med Chisaki og ved, at Chisaki gerne vil ind på det danske marked med sine håndklædekollektion fra Imabari, og hun opfordrede derfor Chisaki til at tage kontakt til mig for at få vist tekstilerne.

Jeg har faktisk fotograferet Kontex før, det kan du se her. Sammenfaldet blev jeg opmærksom på da jeg pakkende kassen op og fik tekstilerne mellem hænderne. De er helt enkelt så særlige, at jeg ved den blotte berøring kunne genkende!

Som mange ved, er jeg ret nørdet med tekstiler. Så nørdet er jeg, at det at berøre lækre tekstiler udløser en betragtelig mængde endorfiner. Således lykkelig ør har jeg fotograferet nogle af de smukkeste håndklæder, jeg har nogen sinde har haft mellem mine hænder.

For nogen tid siden svor jeg, at jeg aldrig mere ville købe u-økologisk bomuld. Nu er jeg allerede klar til en undtagelse, idet kun en meget lille del af Kondos produktion er omlagt til økologi. I Japan er de helt enkelt ikke så optaget af økologi endnu, fortæller Chisaki, men det kommer, forsikrer hun!

Hvad, de til gengæld er optaget af, er kvalitet og tradition, og eftersom bomuld er en ressourcekrævende afgrøde, så giver kvalitetsbevidsthed stor mening.

Håndklædeproduktionen i Imabari er ikke bare produceret med udgangspunkt i faglig viden og stolthed, som siden 1894 er overleveret fra generation til generation. Produktionerne er også underlagt løbende kontrol og testes på mange parametre.

Lige som andre steder i verden er kvalitetsproduktionen udfordret af konkurrence fra markeder med billigere arbejdskraft og med en mindre nørdet tilgang til kvalitet. Den konkurrence møder Imabari støttet af Ministeriet for Økonomi, handel og industri med endnu mere nørderi og endnu bedre kvalitet, og i Imabari skal man nu certificeres for at kunne arbejde med de udsøgte tekstiler.

Imabari tager det med håndklæder (og badekåber mv) meget alvorligt, og det udmønter sig i nogle helt særligt, bløde, højtabsorberende og vanvittig smukke tekstiler, primært af bomuld men også i hør, en del dobbeltvævede med frotte på den ene side og gaze på den anden, andre i vaffelvæv og mange i forskellige former for frotte. Selvfølgelig er der hvide håndklæder, men der er også en variation over støvede grå, gråblå, blå, aqua og rosa nuancer.

Imabarihåndklæderne fås i Le Bon Marche i Paris, hvis du er på de kanter. Hvis du ikke er forbi Paris, er du velkommen til at skrive til Ms. Chisaki KONDO på engelsk eller fransk, så hjælper hun

Speaking about bomuld!

For en måneds tid siden besøgte jeg L:a Bruket i Varberg i Sverige.
Det besøg kan du læse om her.
Jeg har brugt mange af L:a Brukets kropsprodukter, og jeg har været virkelig glad for dem. De fungerer, men for at være helt ærlig så havde jeg ikke forstået, hvor ambitiøse de er omkring deres ansigtsprodukter.

– Man kan heldigvis lære så længe man lever, og jeg fik en portion med hjem og har brugt det siden. L:a Brukets ansigtspleje kan varmt anbefales.
Ikke frem for noget andet, jeg er stadig glad for min olie fra Kjær Weis, mine produkter fra Bettes, fra Nouri og fra M Picaut. Jeg er troløs og elsker at prøve nyt, men jeg går aldrig på kompromis med kvaliteten af mine hudplejeprodukter.

Som en sjov krølle på denne her bomuldshåndklædehistorie opdagede jeg for nylig, at øjencremen fra L:A Bruket hedder Cottonseed Eye Balm, og jeg spurgte hos L:a Bruket hvad bomuldsfrøene i min øjencreme bestiller? Svaret får i her: Gossypium herbaceum (Cotton seed oil) er blødgørende og rig på Omega-6, hvilket gør den egnet til sart og følsom hud. Den virker blødgørende på selv meget tør og skadet hud. Cotton seed indeholder tillige vitamin E, som er kraftigt antioxidant. Vitamin E forebygger, beskytter og reparerer aldersforandringer. Altså, ikke at jeg tror at jeg kan undgå rynker, men jeg vil gerne pleje og mildne, og skøn er den, så tak for bomuld!