Hvorfor endnu et socialt medie?

Credits:
Styling og foto Rigetta Klint
Bagte Hokkaido på Cookpad
Hokkaido har jeg købt på Stengaarden
Skærebræt er fra Andrea Brugy
Tallerken er fra Oh Oak
Bestikket er fra Kaj Bojesen

Du har måske bemærket, at jeg nogle gange her på det sidste ( her, her og her) har opfordret til, at du kigger forbi Cookpad. Cookpad er et japansk koncept med 60 millioner brugere i Japan og 30 millioner brugere i resten af verden. I Danmark har den dog først lige gjort sit indtog.

Hvad er det, hvad går det ud på og hvad kan den bruges til?

Som overskriften siger, er Cookpad først og fremmest et socialt medie. Sociale medier handler om glæden over og gevinsten ved at dele. Såvel som på andre platforme kan man også på Cookpad lurepasse, hænge med og se hvad de andre laver og nyde godt af det, uden selv at bidrage, og det er helt ok.

Mange år som husmoder giver et solidt fundament at stå på, dog er det ofte sådan, at jeg surfer på nettet for at finde målforholdene når jeg skal lave noget, som kræver præcision. Her bliver Cookpad et godt sted at lede efterhånden som den vokser. Lige nu er der ca. 900 opskrifter på den danske platform og der kommer hele tiden flere til.

Jeg elsker smukke kogebøger trykt på fint papir og jeg elsker gennemarbejdede kogebøger skrevet af kogebogsforfattere, som kan deres kram. Jeg har mange af dem, desuden har jeg et utal af udklip fra aviser og magasiner, og dertil har jeg håndskrevne lapper med opskrifter jeg har fået fra familie, venner og bekendte. Jeg kunne godt tænke mig at få styr på de opskrifter jeg bruger igen og igen. Her kunne Cookpad også komme på tale.

Ved hjælp af det funktionelle Cookpad værktøj kan man enkelt gemme sine egne opskrifter og man kan dele opskrifterne, hvis man har lyst.

Når jeg får tid skriver jeg alle mine yndlings udklip og håndskrevne opskrifter ind. Så har jeg dem altid ved hånden, på computeren og på på mobilappen og behøver ikke lede i skabe og i skuffer.

På Cookpad er der mange stilretninger, meget er lige i min smag, noget bryder jeg mig absolut ikke om og andet gør mig nysgerrig. Man kan vælge at følge de hjemmekokke som man deler madfilosofi med eller man kan se på det hele.

Det er let at skabe overblik. Når du støder på en opskrift du har lyst til at gemme bookmarker du og så ligger den i en mappe på din profil til senere brug.

For dem som vil gå ”all in” kan man chatte, cooksnappe, se statistik over hvor meget ens opskrifter besøges og man kan på appen gemme madbilleder fra telefonen. Sidst men ikke mindst kan man søge inspiration på alle andre landes Cookpad.

Noget af den mad jeg laver, er jeg særlig glad for og ofte indgår der mad på mine billeder her på SLOWFASHIONhouse. Den type mad er rustik og let at gå til, sjældent mere kompliceret end en håndfuld og en hatfuld med et drys blomster eller grønt på toppen. De opskrifter deler jeg gerne som et vidnesbyrd om, at det ikke behøver at være svært eller at tage uoverskuelig lang tid at lave god hjemmelavet mad. Nu deler jeg dem på Cookpad og linker fra SLOWFASHIONhouse, det er meget lettere for dig, så har du opskriften sammen med en masse andre opskrifter og skal ikke huske i hvilken en af mine historier du skal lede.

Rigtig god fornøjelse!

follow on Instagram
Icon depicting heart 43
Instagram bild
Icon depicting heart 82
Instagram bild
Icon depicting heart 85
Instagram bild
Icon depicting heart 62
Instagram bild
Icon depicting heart 70
Instagram bild
Icon depicting heart 59
Instagram bild