Livsomvæltende kunst

Reklame for:
HÅNDværk bookazine
Getama
Souvanni Asmussen
Kunstsalonen
SKAGERAK


Modeugen er over os. En modeuge som startede med at Copenhagen Fashionweek (powered by Boozt.com) offentliggjorde en ambitiøs handlingsplan for de kommende års arbejde med at omdirigere branchen til at tage et langsigtet og bæredygtigt (med)ansvar. Det kan du læse mere om her.

Det er nødvendigt af mange årsager. For at tage ansvar men også fordi ændrede forbrugsvaner, hvor forbrugerne responderer på klimakrisen ved at købe mindre og ved at købe pre-loved, kræver, at ALLE virksomheder tager deres koncept og deres praksis op til overvejelse. Summen af alting er, at branchen hverken bør eller kan fortsætte med at svinge nye kollektioner over disken i samme tempo som hidtil.

Jeg brugte blot en enkelt dag på modeugen denne omgang. Jeg der dybt gravet ned i næste bookazine, som blandt andet indeholder mode! Det udkommer 30 marts og du kan allerede forudbestille ved at skrive til mig her:




Min modeuge

Min modeugedag begyndte hos Fredericia Furniture, som var rammen om eventet ”Meet The Nordic”. Her mødte jeg både Skall Studio, som du kan læse om her, og Hanne Harnov som jeg snart vender tilbage til.

Min modedags mest moderne oplevelse var et pressemøde hos Kunstsalonen.

For de som ikke kender til konceptet, så er Kunstsalonen kort fortalt offentlige kuraterede udstillinger i skiftende private hjem. Kunstsalonen blev grundlagt i 2017 af Mette Helena Rasmussen, som er Master in Fine Arts fra Det kongelige Danske Kunstakademi og Anne Aarsland, som billedkunstner og cand. mag i kunsthistorie og visuel kultur fra Københavns Universitet. Du kan læse mere her.

Denne gang har Anne og Mette stik mod sædvanen, under navnet Frederikssalonen, lavet deres ophængning ikke i et privat hjem men i møbelvirksomheden Getamas showroom, en 700m2 stor herskabslejlighed i Frederiksgade 1 ved Marmorkirken i København. I Frederikssalonen er der blevet plads til 161 værker.
-Og kunst er moderne mere moderne end mode. Pressemødet var et mangfoldigt festfyrværkeri af både erfarne journalister og stylister fra kunst, design og interiørbranchen og af unge og yngre influenser typer, som ind til for ½ time siden ikke har værdiget kunst så meget som et stjålet blik ud af øjenkrogen. Dejligt at de nu er interesserede, for mødet med kunsten er et point of no return, kunst er livsforandrende, ligesom god formgivning er livsforandrende.




Morgenmad og snak

Der var sponsoreret morgenmad og velkomst ved Mette Helena, som også selv er en ihærdig influenser med mange jern i ilden. Efter velkomsten blev ordet givet til en af de medvirkende kunstnere Rose Eken.
Rose fortalte om sin kunstneriske praksis. Hun begyndte med at vise 3 artworks, som har dannet udgangspunkt for et tørklædesamarbejde med modemanden Mads Nørgaard. Tørklædet har til alle tider været et godt lærred.
Det kommer for vidt at referere hele Roses interessante artisttalk, men hendes virke og pointe var ganske fint illustreret af den malerbøtte med dryppende pensel, som var efterladt på et elegant glassofabord midt i udstillingen. Malerbøtte og pensel er fremstillet i keramik. Bøtten bærer en etikette, som indikerer, at malingen er fra Ralph Lauren. I sig selv tankevækkende – men også størrelse og kontekst maner til eftertanke. Roses hensigt er at få beskueren til at reflektere over det, som ellers ofte får lov til at passere ureflekteret.
Det virker, og det er sjovt.

Dejligt hvis det også maner til at reflektere over de funktionelle hverdagsobjekter.
Dejligt hvis den afledte refleksion går i retning af få og bedre ting, bøjler fx - og lidt men bedre tøj til bøjlerne.



Designer, stylist, kunstner

Efter Rose Ekens artist talk talte jeg med en anden af de udstillende kunstnere, Souvanni Asmussen, som har 3 værker med. Hendes værker er et miks af papirklip, tekstilklip, tegning og maleri. Alle har et stærkt og genkendeligt grafisk og formsprog.

Souvanni har sit afsæt i modebranchen, hun er uddannet designer i 1990 og arbejdede i mere end 20 år som designer og stylist. For 5 år siden skiftede hun arbejdslivet i modebranchen ud med at være fuldtidskunstner.

Først var det lidt svært at sige ”jeg er kunstner” fortæller hun. ”Selvom jeg med min designeruddannelse har en vis forudsætning, og selvom mine mange år med at skabe billeder i modebranchen har givet mig stor erfaring med komposition, så forestillede jeg mig, at de akademiuddannede kunsterne havde en mere ”rigtig” og hjernevridende tilgang til deres praksis, end jeg har. Det har jeg sluttet fred med, og nu tør jeg godt omtale mig selv som kunstner. Jeg har også sluttet fred med, at en del af de, som interesserer sig for at købe kunst, køber fordi værket passer til stemningen i deres hjem og helt konkret passer til at hænge over sofaen. Et værk behøver ikke at være dårlig kunst, fordi det klæder rammen”.

Selvom Souvanni har forladt modebranchen, så appellerer hendes kunstneriske udtryk til hendes gamle netværk, og hun har løbende opgaver, som knytter an til den verden, hun har lagt bag sig.

Således har hun lavet artwork til magasinet DANSK, som er udkommet i forbindelse med modeugen, og hun er aktuel med en udstilling i smykkegalleriet Edith Hegedüs.

Der er tredje gang Souvanni Asmussen medvirker på Kunstsalonen, og i sommeren 2019 havde hun en separatudstilling på Frederiksberg.

”Jeg holder fast i en grundtanke om, at jeg har lavet det her skift for at være kreativ i ordets grundbetydning. Det jeg skaber, skal komme fra mig. Jeg skaber originaler og jeg udfordrer hele tiden mig selv med nye retninger og nye materialer”, afslutter Souvanni, som dagen efter vores samtale skulle gå catwork sammen med hendes 19årige datter for Designers Remix.



Kjolelængden til efteråret?


Efter Kunstnersalonen var jeg en sving forbi Ciff i Bella Center og forbi Revolver i Øsknehallen.

Modeopdatering i gammeldags betydning?

Hvis du vil høre min vurdering, så tyder det på, at vi stadig vil gå i fløjlsbukser til efteråret, at kedeldragten er uundgåelig til både mænd og kvinder, at vi alle vil begære en velforarbejdet oversized herreblazer og at lilla stadig maser sig på for at bliver et friskt farvesupplement til den palette af brændte farver som har været med længe.