Lyst til luksus

Credits:
Styling og Foto Rigetta Klint
Alle fotos tilhører Oh Oak

”Farvel til speltboller og selvkontrol, nu vil vi have luksus! Vinrød velour, funklende smykker og flødeskumskager”.

Sådan siger Chris Pedersen udfordrende som indledning i en tv-serie, som for øjeblikket sendes på DR K, se den! Chris er dygtig. I serien undersøger han luksusbegrebets forskellige facetter. Foreløbig har programmerne handlet om: Det klassiske luksusbegreb, luksus som statusmarkør, tid og enkel livsstil som luksus, unikke håndlavede produkter oplevelsesbasseret luksus.

Fælles for det, som betegnes som luksus er, at det ikke er tilgængeligt for alle, at det er en mangelvare og derfor bliver eftertragtet.

Jeg er stor fan af langsommelighed som luksus. Langsommelighed eller grundighed og fordybelse er min hverdagsluksus. Jeg har travlt, men jeg insisterer på grundighed både arbejdsmæssigt og privat.

Når det kommer til det materielle, så er ting som har håndens signatur min største luksus.

Jeg sætter stor pris på godt design, godt design som er så gennemarbejdet, at det kan masseproduceres. Godt design udgør et selvfølgeligt og værdsat fundamentet i både min indretning og min garderobe. Det ekstraordinære og det luksuriøse udgøres af de håndlavede og unikke genstande som er samlet over år.

Både fundamentet og det ekstraordinære er nødvendigt for at få harmoni. Det masseproducerede behøver det håndlavede, hverdagen behøver festerne, travlheden behøver roen.

Sarah Oakman som jeg har fotograferet kampagnebileder for kan begge dele. Her på billederne ser du det, som kommer fra hendes værksted. Det håndholdte - hvert produkt bærer hendes signatur og hvert produkt er godkendt af hendes kritiske øje. Luksus? Svært tilgængeligt? I hvert fald laves produkterne i begrænset mængde, og prisen kan ikke konkurrere med industriens. Skal du have fat på Sarahs ting har hun ganske få forhandlere, men hun kan kontaktes på mail og hun sender gerne fra Bornholm, hvor hun bor og arbejder.

Sarah kan også designe til masseproduktion, hendes seneste kollektion for FDB Møbler er et eksempel på dette. Den kollektion finder du her .

follow on Instagram
Icon depicting heart 14
Instagram bild
Icon depicting heart 52
Instagram bild
Icon depicting heart 132
Instagram bild
Icon depicting heart 79
Instagram bild
Icon depicting heart 46
Instagram bild
Icon depicting heart 96
Instagram bild