Nu er den her

Reklame for:
Styling og foto Rigetta Klint
Kok, foredragsholder og kogebogsforfatter Katrine Klinken
Muusmann Forlag

Nu står jeg med den i hånden og er SÅ glad. Katrine Klinkens og min bog MÆT er nu udkommet.

De 36 måltider i bogen består alle af 5 små serveringer, suppe indgår i dem alle. Bogen har både fokus på mad i sæson og på den måde, vi serverer maden på, der medvirker kunsthåndværk fra mere end 20 værksteder i bogen.

Et af måltiderne i afsnittet marts/april lyder: Kartoffelsuppe med porrer og ramsløg, ristede rugbrødsterninger, stegte muslinger med timian og citron, æblesandwich med tatar og peberrod, bagte rødbeder med karsecreme.

Katrine har noget med tatar, faktisk har hun udgivet en hel bog om tatar, den finder du her. Da jeg skulle vælge en opskrift at dele med jer, var det derfor meget nærliggende at dele en tataropskrift.

Æblesandwich med tatar og peberrod

2 sprøde æbler i tynde skiver

100 g friskhakket tatarkød

(skåret af inderlår)

½-1 dl mayonnaise

ca. 1 spsk fintrevet peberrod

salt og friskkværnet peber

HOLDBARHED:

Nydes frisklavet.

• Skær æblerne i tynde skiver.

• Rør tatarkød med mayonnaise og revet peberrod.

Smag til med salt og peber. Læg tatar mellem æbleskiverne.

VARIATION: Tatar rørt med mayonnaise smager godt i en sandwich eller på rugbrød, men portionen skal være 2-3 gange større.

Frem til 1 april kan du købe MÆT med 20% rabat og fri fragt i Danmark ved at benytte rabatkoden "mæt" her.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen søndag 22 april. Den dag holder vi lanceringsevent på "Den Frie" i cafe Polykrom fra klokken 11- 16. Her kan du spise et måltid mad fra MÆT (madbilletter bliver solgt fra www.madbillet.dk), du kan også komme forbi for at se og eventuelt købe kunsthåndværk fra mange af de, som medvirker i bogen, du kan bladre i bogen, købe den, drikke en kop kaffe eller blot slå en sludder af, vi glæder os under alle omstændigheder til at se dig.