Om at forstå sin målgruppe

Reklame for:
Styling & Foto Rigetta Klint
Produkter fra museumsbutikken på Louisiana

I forbindelse med den netop afviklede Formlandmesse talte jeg med Mille Fly og Sofie Helsted fra Studio Fly Helsted. Hvad vi talte om, kan du b.la læse her.
Vi talte også om vigtigheden af, at man som butik kender sin DNA - sin passion og sin kundekreds og, at man er tro imod det udgangspunkt. Tro på en måde hvor man ikke er statisk men nysgerrig og i en glidende bevægelse. Vi talte også om vigtigheden af, at ens produktsortimentet ikke styres af frygten for at falde ved siden af den store brede masse. Styres man af den frygt, risikerer man at ende som ingrediens i en ensartet grød, som ikke appellerer til nogen over hovedet.

En af de butikker, som er dygtige til den balancegang, er butikken på Louisiana.

Jeg har gennem de seneste 1½ år haft den store fornøjelse at fotografere en del af deres produkter. Det er meget fine produkter fra dygtige leverandører, små som store, danske som internationale. Museumsbutikken kender og forstår deres udgangspunkt og deres målgruppe, og de responderer på dens behov.

Her blot et lille udvalg af de mange ting butikken sælger.