SLOW #2

Foto Rigetta Klint

Da jeg flyttede til Stockholm og afhændede mine aktiviteter i København, lukkede jeg også min designvirksomhed.
Eller rettere: Jeg opretholdt virksomheden de første år, fordi der var for mange andre forandringer til, at jeg kunne tage stilling til mit arbejdsliv også.

Nogle bump på vejen med en samarbejdspartner gjorde dog, at det efter en tid, var en let beslutning at drosle designarbejdet ned og skifte hest.

Allerede inden Stockholms flytningen var en realitet, var jeg begyndt at overveje om min designvirksomhed var af en beskaffenhed, som kunne og skulle holde mit arbejdsliv ud. Jeg har aldrig været drevet af købmandskabet, men af det kreative og af formidlingen. Jeg var begyndt at kede mig lidt. Frem for alt var jeg blevet i tvivl om min egen medicin.

Jeg har været med i en periode, hvor jeg som lille virksomhed troede på, at jeg kun tilbyde højere kvalitet og bedre indhold end de store. Det mener jeg faktisk også, at jeg kunne. Eller jeg mener i al fald, at jeg kunne tilbyde en kvalitet, som var på højde med det absolut bedste. Den mulighed så jeg langsomt smuldre. Jeg indså, at jeg i en stadig mere kompleks verden fik mere og mere vanskeligt ved at sikre, at mine materialer var af lødig kvalitet, og at de, som havde produceret for mig, havde ordentlige forhold. I forholdet til designarbejdet var jeg ikke længere så optaget af det meget konstruerede og navnlig dekonstruerede, som havde drevet mig i årene forud.

Jeg foretrak faktisk selv en god uldsweater. Den syntes jeg ikke, at jeg selv behøvede at producere.

Desuden så jeg en udvikling, hvor stylisterne fik større indflydelse på modebilledet end designerne.

Jeg indså altså, at den store indflydelse ikke længere lå i designet, men i formidlingen.

Jeg er sådan én, som vil have indflydelse, og jeg vil gerne bidrage til at vores fælles verden bliver et endnu bedre sted at være. Jeg tror på, at æstetik flytter sjæle, og nu er fotografiet min udtryksform.

Fortsættelse følger om et par dage!

When I moved to Stockholm and divested my activities in Copenhagen, I also closed my design company, or rather, I maintained the company for the first few years, there were too many other changes stopping me from taking my work-life into account. However, some bumps on the way with a partner made it easy for me to throttle down the design work and to re-orient.

Even before moving to Stockholm, I was beginning to consider whether my design company had the properties so it could and should persevere my working life. I have never been driven by the business acumen but rather by creative and communicative.

When I was in fashion it was possible for me to offer higher quality and better content than the big companies or at least I could offer a quality that was in line with the absolute best. That opportunity slowly crumbled as I realized that in an increasingly complex world it became more difficult to make sure my materials were of high quality and that those who had produced for me had done their work under proper conditions.

In relation to the design work, I was no longer so absorbed by the highly constructed and especially deconstructed, which had driven me in the years before.

I actually preferred a classic wool sweater, and that I did not think I needed to produce myself.

In addition, I saw a development where stylists have a greater influence on the fashion image than the designers.

I realized that the big influence was no longer in the design but in the dissemination. I'm a person that wants influence and I would like to make our united world an even better place to be. I believe that aesthetics touch souls and now photography is my form of expression.

Continuation will follow in a few days!

follow on Instagram
Icon depicting heart 60
Instagram bild
Icon depicting heart 48
Instagram bild
Icon depicting heart 50
Instagram bild
Icon depicting heart 56
Instagram bild
Icon depicting heart 107
Instagram bild
Icon depicting heart 97
Instagram bild