Septembers lys

Reklame for:
Rigetta Klint
Tekstiler fra Lovely Linen og fra Imabari
Pillow Mist fra L:a Bruket
Neglelak fra Kure Bazaar
Keramik fra Nobel Design
Lys fra Alterlyset
Skagerak
Menu

Septembers lys....... mere korrekt - artiklen og billederne er sat i verden på grund af fravær af lys på disse regnfulde septemberdage.

Det kom lidt for hurtigt i år det efterår. Det er fristende at blive liggende længe om morgenen, også selvom det lysner på den anden side af gardinet!

På den anden side er det også sødmefyldt og hyggeligt at tænde lamper og lys, og at flytte opmærksomheden fra det derude til det herinde. En god kop kaffe eller te og et magasin eller en bog i lampens skær er ikke at foragte!


Lamper og Lys


Her viser jeg dig Skageraks seneste produktlancering: Piccolo Table Lamp.
Den er tegnet af stockholmbaserede John Astbury. Materialet er pulverlakkeret stål og Piccolo fås i lys grå og i sort, den måler Ø×H: 19,5 x 24,5 cm.
Som piccoloklokken på hotellet aktiveres den med et tryk på skærmen. Sjov ide og jeg har her stillet den på natbordet. (som i øvrigt er en Georg taburet fra Samme Skagerak, Georg er tegnet af Chris L Halberg) Jeg tænker at forsøge om jeg med et tryk på skærmen, ikke bare kan tænde lys i morgenmørket, men også kalde på en kop kaffe på sengen.

Du får også billeder af lys fra Alterlyset. Vi er nok alle blevet opmærksomme på at afbrændingen af stearinlys bidrager negativt i CO2 regnskabet. Vi skal derfor ikke overdrive, og som med alt andet skal vi vælge kvalitet. Alterlysets lys er håndstøbes i Danmark af stearin fremstillet af palmeolie. Olie som er krediteret af Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO). Sammen med en bomuldsvæge giver voksen et ensartet miljø - og allergivenlig forbrænding.

Keramikken på billederne er fra Nobel Design, som jeg har opdaget i forbindelse med mit arbejde med mit nye tiltag bookazinet HÅNDværk, som udkommer d 31. Oktober. Det kan du se mere om her.

Lampen i vindueskarmen er fra Menu. Virksomheden som på få år er gået fra at være leverandør af helt ok køkkengrej til at være et designfirma på alles læber, ikke bare i Danmark men internationalt. Et designfirma med hotel, cafe, designbutik og showroom i Københavns Nordhavn.

Menu bordlampen JWDA Table Lamp er tegnet af Stockholmbaserede Jonas Wagell, den er fremstillet af pulverlakeret stål (og flere andre varianter) den måler Ø×H: 17 x 29 cm. Lampens lysstyrke kan reguleres.


De korte dage



De kan noget med lys de svenskere! Det er der måske en grund til! Da jeg boede i Stockholm for år tilbage, blev jeg for første gang i mit liv opmærksom på hvor meget lys og fravær af lys betyder for ens velbefindende.

På årets korteste dage var der på en god dag dagslys fra 9 formiddag til 15 eftermiddag. På en overskyet mørk dag? Det er ikke værd at tale om!