Skabertrang

Reklame for:
Foto Rigetta Klint
Silkeborg Uldspinderi


Susanne Rützou er uddannet designer fra Margreteskolen i København i 1988. I en lang årrække spillede hun en central rolle på den danske modescene først som designer for Bruuns Bazzar siden i eget navn.

De senere år har hun beskæftiget sig med boligindretning for private kunder, som nyder godt af hendes sikre stil og hendes evne til indlevelse.

Modebranchen har længe forekommet hende udlevet og mod hendes natur; med sine forhastede skift som sin indbyggede præmis. Glæden ved tekstil og en sikker form- og materialefornemmelse derimod er trofaste følgesvende, og lysten til at skabe er intakt. Det er en del af hendes dna og kommer nu Silkeborg Uldspinderi til gode, idet Susanne Rützou har tegnet to sjaler til deres kollektion.

Når et formsprog transformerer sig

”I øvrigt er jeg passioneret optaget af at forvandle mig selv til også at være keramiker,” fortæller Susanne, da jeg besøger hende for at tale om samarbejdet med Silkeborg. Samtalen kommer til at dreje sig mere om skabertrang end specifikt om uldtørklæder, selvom Susanne ikke efterlader nogen tvivl om, at det har været dejligt at have fingrene i garnerne!

”Jeg har altid været fascineret af keramik, men havde ikke skænket det en tanke, at det kunne være leret som var mit nye materiale. Snarere havde jeg overvejet at forfølge en gammel drøm om at blive guldsmed. Men så blev jeg lokket med på et stenhuggerkursus forrige sommer, og fandt mig selv helt opslugt af materiale. Jeg kunne ikke komme tidligt nok op om morgenen for at komme i gang, og jeg var så lykkelig i mit skabende. Dog tog jeg mig selv i at have en trang til at ”skubbe” til materialet. Men i sten kan man ikke skubbe til kun tage af, og jeg tænkte, ”gid du var ler” og forstod, at det var et vink. Materialet havde fundet mig. Siden har jeg gået på kursus efter kursus, og jeg savner materialet og fordybelsen, når det ikke er tilgængeligt”.

”Der er en fornyet energi i min skabertrang, og jeg nyder at genopleve følelsen af at forsvinde ind i det, jeg laver. På en måde er det forfra. Men mest ligger det i direkte forlængelse af, hvad jeg altid har gjort. Jeg har en grudlæggende indsigt i mit formsprog. Nu skal den indsigt transformeres, og jeg ved ikke endnu, hvor det tager mig hen. Det kan tage mig både i en skulpturel og en funktionel retning. Jeg kan i hvert fald konstatere, at jeg har mange meninger om brugsting! Lidt endnu leger jeg. En reaktion på at have været styret. Men på et tidspunkt, som måske ikke ligger så langt borte, bliver det til mit nye fag”.


Livet er blevet mere holistisk. Jeg er det, jeg laver, og jeg laver det, jeg er.

Æstetisk og etisk




#silkeborguldspinderi19