Svenskhed på flaske

Reklame for:
Foto Rigetta Klint
L:a Bruket / Walnutstreet

Jeg viste fornylig en række billeder skabt for L:a Bruket og lovede at vende tilbage med mere om denne virksomhed, som jeg har fulgt på relativt tæt hold, siden den blev etableret i 2009, 3 år efter jeg flyttede til Stockholm.

Startskuddet lød året inden i 2008. Monica Kylén, som oprindelig er keramiker og drev keramikvirksomheden ”Lilla Lerbruket, havde lavet en serie keramik heriblandt en sæbeskål, og hun skulle udstille på Formexmessen i Stockholm. Det var umuligt at finde en passede sæbe at lægge i skålen, og Monica kastede sig derfor selv ud i at fremstille det, hun havde søgt men ikke fundet.

Det gjorde hun så godt, at sæben blev mere ombejlet på messen end keramikken. Dette siger ikke noget om kvaliteten på keramikken. Det siger noget om at keramik generelt ikke var super moderne i Sverige i 2008, og det siger frem for alt noget om, at sæben ramte plet både i forholdet æstetik og i indhold.

Kunderne ville gerne købe, og de indflydelsesrige bloggere ville gerne skrive.

Monica besluttede at forfølge sæbesporet. Givetvis støttet af hendes mand Mats Johansson som har sin baggrund i marketing og salg, og som nu i flere år har været direktør i virksomheden L:a Bruket (Lilla Bruket)

Hvis ikke keramik var spot on i 2008, så var L:a Bruket det så meget desto mere i 2009, da de året efter på samme Formex messe lancerede en hel serie af produkter. Lækre naturlige produkter i fine brune apotekerlignede flasker, what´s not to like?

Hvis modtagelsen af sæben var god, så var modtagelsen af L:a Bruket fantastisk, og for at gøre den historie kort så findes mærket efter bare 10 år på 50 markeder.

Jeg var i forgangne uge forbi L:a Brukets hovedsæde i Varberg i Sverige. Smukke lokaler som både rummer butik/showroom, kontorer, dele af produktudviklingen og deres lager.

Al produktionen finder sted 20 km fra Varberg hos en nær samarbejdspartner, som driver en tredjegenerations produktionsvirksomhed med speciale i hudplejeprodukter.

At lave naturlig hudpleje i Varberg læner sig op ad vestkystens lange spa tradition, jeg skrev for nogle måneder siden om at drive kurbad i Varberg. Den artikel kan du læse her.

Ude i verden er svenskernes stærke tilknytning til naturen et godt og lidt eksotisk kort på hånden.

Hvad er der i de eftertragtede flasker? Naturlige ingredienser, mange af dem økologiske. L:a Bruket er i øjeblikket i gang med at Cosmos certificere alle produkterne som respektive COSMOS organic og Cosmos naturel. Det fleste af produkterne har været igennem processen, enkelte er under vejs. Den certificering er de stolte over, men de taler ikke så meget om hverken den eller andet af den slags hos L:a Bruket af den simple årsag, at det er deres naturlige udgangspunkt at gøre det så godt som muligt både for mennesker og miljø. De aldrig laver noget, de ikke kan stå ved. L:a Bruket har fra starten af haft deres ingrediensliste trykt på forsiden af flaskerne som en del af deres grafiske identitet, men også som et statement: Det her er der i flaskerne, og det er vi stolte over!

Den stærk grafiske identitet var uden tvivl en medvirkende årsag til at L:a Brukets første overbevisnede succes var hos design og livsstilsbutikkerne, nu ses varemærket oftere og oftere også på hylderne i prestigefyldte parfumereier og i skønhedsafdelingerne i stormagasinerne.

De siger med overbevisning, at de er optaget af det hele menneske, at deres skønhedsfilosofi baserer sig på det naturlige. At hvile og søvn, sund mad og motion er lige så vigtigt for udseendet som cremer, men at selvfølgelig skal cremerne virke. Det sikrer et kompetent og mangefacetteret produktudviklingsteam med Monica Kylén i spidsen.

Alle som arbejder med L:A Bruket er glade og stolte over produkterne, fortæller Theres Carmenes, som er Key Account Manager som jeg traf i Varberg. ”Jeg har arbejdet i andre virksomheder, hvor det at tjene penge var det eneste mål. Det føles godt, at vi fra L:a Bruket ikke bare sender en strøm af nye produkter på markedet, fordi det efterspørges, men kun lancerer nyt når vi har noget på hjerte, som vi virkelig tror på og brænder for. Når det er sagt, så er det spændende at være med til at sprænge rammerne for, hvor langt man kan drive et lille lokalt familieejet hudplejefirma”.