Swedish blues

Reklame for:
Styling og foto Rigetta Klint
Regnfrakke fra Stutterheim
Isform fra Hay Kitchen Market

Sidste dag med farvetema for denne gang.

Sidste grundfarve – blå! Som sædvanlig tilsat en sjat sort og vandet ud!

Meget apropos vand, regnfrakken er fra Alexander Stutterheim, manden som kommercialiserede svensk melankoli og som gjorde regnfrakken moderne ikke bare i det våde Skandinavien men i verdens metropoler.

Nu er der mange bud på regnfrakke på markedet, men tilbage i 2010, da Stutterheim fik sin mørke ide, var udvalget småt, og de smarte gik absolut ikke med regntøj!

Alexander, som oprindelig var tekstforfatter i reklamebranchen, ønskede sig, smart eller ej, en regnfrakke, han søgte højt og lavt i butikkerne uden held, men så faldt over sin farfars gamle sømandsregnfrakke og vidste straks, at sådan skal en regnfrakke se ud, eller næsten sådan, i al fald.

Han besluttede at forsøge sig med en moderne udgave og producerede for sine sparepenge et lille parti modificerede farfarregnfrakker på en fabrik i Borås i Vestsverige, og han åbnede samtidig butik/showroom på det hippe Södermalm i Stockholm.

Herfra fortalte han historien om koblingen mellem regnvejr og svensk melankoli så gribende, at det blev smart at gå i regnfrakke.

Svensk melankoli læner sig op ad Bergman og Strindberg. At være melankolsk er ikke at være deprimeret. Melankoli er mørkt, men det kan være en sødmefyldt eller i al fald befordrende for kreativitet.

Allerede i 2011 var succesen klokkeklar, ikke bare på Södermalm men også ude i Europa, og hobbyprojektet overgik til at blive en professionel virksomhed med større lokale, ansat CEO og produktion i Portugal, stadig håndholdt, stadig lækker, høj kvalitet.

Nu sælges de fine Stutterheim regnfrakker i mere end 1000 forretninger verden over og virksomheden fortsætter med at vokse.

Den sorte melankolske regnfrakke har fået selskab af regnfrakker i snart sagt alle farver og i mange farvekombinationer, og går man op i den slags, er listen af kendte mennesker, som spottes i en Stutterheim regnfrakke næsten endeløs.

Og mere vand! – Tilbage i 2015 skød jeg et kampagnefoto for Svenske Edblad med blomster frosset ind i ispinde, ikke just spiselige men fine! Det foto kom jeg i tanke om, da jeg faldt over en blå silikone form til isterninger hos Hay Kitchen Market – nu har jeg lavet isterninger med krydderurter, rød syre og stedmoder og de ryger direkte i drikkevandet.

Out and over og nu i tørvejr!

follow on Instagram
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild