alle veje fører til norge

Reklame for
Styling og foto Rigetta Klint
Lysebu Hotel
Kollekted By
Stengården Øko
Urtepotte fra Skagerak

Vi var egentlig på vej til at holde lang weekend i Sverige, men så ændrede vi på grund af en pludselig indskydelse kursen og kørte til Oslo for at gå i operaen!

Jeg været i Oslo et par gange tidligere men bare på fransk visit. Denne gang var vi der også kun få dage, men vi vender stærkt tilbage. Meget fin by.

Vi var indlogeret tæt på Holmenkollen nord for Oslo på Lysebu, som nogle har bemærket på Instagram. Et genuint hotel ejet af Fonden for Dansk-Norsk samarbejde. Kvalitet fra start til slut.

Kvalitet er i det hele taget et ord, som falder en ind når man færdes i Oslo. Designscenen blomstrer både med norsk design og med mængder af dansk design. Således var besøget hos Frama-samarbejdet ”Kollekted by” en strålende oplevelse, butikken huser en eklektisk blanding af dansk, norsk og internationalt design, f.eks sælger Karin Carlander sine skønne tekstiler i butikken (hende kan du læse om her og i min bog HÅNDVÆRK, som udkommer d 9 oktober)

Jeg havde en fordom om Norge – indrømmer det blankt. Jeg var sikker på, at Norge er der, hvor man ikke ser skyggen af friskegrøntsager og hvor agurker, hvis de findes, sælges i halve stykker til ågerpris. Jeg har revideret mit syn på den sag. Hotellet havde egen køkkenhave og egen bigård og livsstilstillægget i den norske avis, som jeg læste i lobbyen, havde gulerodstema, så meget for fordomsfuldhed. Nordmændene er med på den grønne bølge og på håndværkstrenden.

Hotel Lysebus restaurant serverer på Gurli Elbækgaard keramik (hende kan du læse om her og i HÅNDVÆRK, som udkommer 9. oktober), og man går i bad på hotellet med produkter fra det unge norske hudplejefirma Rå Skincare.

Jeg har ladet mig inspirere af den norske avis til et måltid med lantidsbagte gulerødder, dem har jeg serveret på keramisk tallerken fra Lov i Listed (Lov i Listed kan du læse om her), glasset er fra Gerner Jahncke. Gulerødderne har jeg købt på Stengården og min krydderurter har jeg lavet til en sammenplantning i en krukke fra Skagerak

Alt er godt, alle veje fører til Norge, jeg elsker at holde ferie i Skandinavien!