Ansigtsterapi

Reklame for:
Foto Rigetta Klint
Ansigtsterapi hos Katja Kunimori

Katja er tilbage! - Det vil sige, væk har hun ikke været, men hun har ikke behandlet i flere år, derimod har hun arbejdet med andre ting bl.a. som yogainstruktør. Hun er et menneske i stadig udvikling og i stadig bevægelse.

Jeg mødte Katja Kunimori første gang i begyndelsen af 00’erne. Den gang havde hun et økologisk spa i Kronprinsensgade, hvor hun behandlede med Dr Hauschka. På den tid solgte jeg Hauschka i min butik i Niels Hemmingsens Gade, og Katja var kilde til stor inspiration.

Det er længe siden, og efter en lang pause føles det nu helt naturligt og indlysende for hende at starte igen, men naturligvis med et andet og nyt koncept.

For sin egen del erfarer Katja et stadig større behov for at være i naturen og en mindre interesse for at køre til København for at arbejde, fagligt er hun optaget af den modne hud og af det at ældes smukt.

Hun har samlet og forenet sine kompetencer, erfaringer og interesser i et nyåbnet sted, hvor hun dels har yogastudie, dels tilbyder en skræddersyet ansigtsbehandling som hun kalder Kunimori Ansigtsterapi. Hendes sted ligger bare 20 minutter fra København og dog helt ude på landet.

Jeg har været til ansigtsbehandling med hele kroppen og alle sanser.

Katja har på forhånd gjort klart, at hendes ansigtsbehandling hedder ansigtsterapi, og en traditionel behandling med hvad det indebærer skal jeg ikke forvente mig. Hun vil derimod arbejde med en række gamle og nye teknikker, og med sine kloge hænder. Frem for alt vil hun ikke kun arbejde med hudens overflade, men også med det underliggende, det som får huden til at stråle.

Her taler hun ikke bare om muskler men også om bindevævet.

Behandlingen starter med fodbad, med Epsom salt og en velduftende pebermynte olie,

Dertil et lille shot grøntsagsjuicebestående af spinat, spidskål, agurk og citron.

Efter fodbadet bliver jeg sat til at arbejde med en lille kugle under fødderne, det gør lidt ondt men er velgørende. Mens jeg ruller med kuglen først under den ene fod, så under den anden, introducerer Katja behandlingen, som involverer teknikker fra lymfedrænage, ansigtszoneperapi, japansk healing og yoga.

I klinikken arbejder hun med olier, som hun selv blander og desuden cremer fra en kvinde, som heder Mette Raahauge Themsen, og som fremstiller cremer under navnet Bettes. Bettes er en historie i sig selv, og den gemmer vi til en anden gang!

”Huden behøver naturligvis fugt og beskyttelse, men jeg tror ikke på mirakelcremerne, jeg tror på rigtig gode kvalitetsingredienser, resten er efter min bedste overbevisning placebo ”siger Katja

Jeg bliver lagt godt til rettet på briksen, på maven, briksen er lækker varm, tekstilerne fra The Organic Company er bløde, og musikken i rummet er behagelig og diskret.

Katja masserer min ryg, meget rart! Jeg får en følelse af, at hendes hænder ser direkte igennem mig, og jeg er spændt på at høre, hvad hun ser.

Jeg har en oplevelse af, at noget, som af og til krøller sig sammen, strækker og bliver smidigt.

Efter den indledende rygmassage er turen kommet til ansigtet, behandlingen er behagelig og dufter godt, og et velvære breder sig i hele kroppen. Man kan gennemføre hele behandlingen i stilhed, men jeg er nysgerrig, og Katja fortæller engageret:

”I den klassiske ansigtsbehandling er der primært fokus på hudens overflade samt musklerne nedenunder. Selvom trenden går i retning af en mere holistisk tilgang stil skønhed, så bliver huden stadig betragtet og behandlet udefra. Jeg har længe savnet noget mere uden helt at vide hvad.

Jeg bryder mig ikke om at være en del af den massepsykose, hvor vi taler om modenhed som noget, der som udgangspunkt er grimt og u-attraktivt, og som kun kan formildes gennem køb af produkter eller for den sags skyld gennem at sprøjte fillers ind under huden.

Jeg savner en dimension, jeg vil se det at ældes fra en anden vinkel.

Du kan bruge alverdens lækkerier på huden, men hvis dit bindevæv er sammenklistret, ufleksibelt og inflammeret, så gør det ikke den store forskel. Omvendt, når dit bindevæv er levende, fyldigt,lækkert, fugtet, elastisk og velfungerende, så er din hud ikke bare pæn, den stråler og strutter af sundhed og velvære, og måske endnu vigtigere; du føler dig fantastisk tilpas i dig selv, din krop og i din hud!
Dette fikses selvfølgelig ikke bare på en times tid, det handler om livsstil, men en behandling er et godt supplement. I ansigtsterapien arbejder jeg altså ved hjælp af et mix af teknikker med at hjælpe huden indefra. Gennem at arbejde bevidst med at blødgøre, afslappe og forlænge vævet mellem hud og muskler, bliver det muligt at optimere vævets tilstand”.

Jeg er nysgerrig efter hvad Katja læser i mit ansigt og hun siger smigrende: ”Du har ingen furer, bare mimikrynker, det tyder på, at du er god til at passe på dig selv”!

Mine mimikrynker er jeg absolut tilfreds med, og passe på mig selv? Jo, jeg lever, mens jeg gør det, jeg knuselsker mine børn, børnebørn og min mand, jeg har gode venner, jeg spiser sundt, dyrker motion i moderate mængder og jeg er meget, meget glad for mit arbejdsliv.

Behandlingen afsluttes med først massage af arme og hænder og derefter fødder og underben.
Derefter svæver jeg tilfreds ud i forårssolen!