Bagagen

Reklame for:
Foto Rigetta Klint
Bogen HÅNDVÆRK
Heidi Zilmer
Vase fra Marianne Krumbach, Helene Stockmar Gerdorf og Marianne Nielsen alias NielsStockBach

I mit barndomshjem havde vi en kommode, den var stor og tung og kunstfærdigt udsmykket. Det var min mors kommode. Hun fik den til sine ejendele, da hun flyttede fra sit barndomshjem. Tung var den, fordi den var lavet af massivt træ, en tung baggage var den, fordi den rummede historien om at komme ud at tjene som 14-årig. Kunstfærdigt udsmykket var den, fordi min morfamilie nok havde sans for det skønne men ikke råd til en kommode i ædeltræ. Min mors kommode blev lavet hos den lokale snedker af fyrretræ og blev bemalet, så den så ud som en ædel træsort, ådring hedder teknikken. Jeg havde glemt alt om den kommode, indtil jeg mødte Heidi Zilmer, som er dekorationsmaler. Heidi er en af de håndværkere som er portrætteret i min bog HÅNDVÆRK.

Denne artikel er uddrag af historien om Heidi Zilmer Blom.

Guld og højt til loftet

Heidi er blandt de mest efterspurgte i Danmark, når der skal renoveres slotte og historiske bygninger, hvor der netop ådres, forgyldes, marmoreres og tapetseres med håndmalede tapeter. Også flere designvirksomheder har opdaget hendes talent for at lave dekorerede baggrunde for deres produkter. Hos private kunder maler hun både direkte på væggen og på lærreder, som er spændt op. Heidi stortrives med bladguld og højt til loftet, selvom herskabelige gemakker ikke altid har været hendes hjemmebane.

Tilfældighedernes spil

Heidi kommer fra jævne kår, og vejen til malerfaget var brolagt med tilfældigheder. Folkeskolens karakterræs var ikke Heidis foretrukne element, og hun skulle derfor heller ikke videre i gymnasiet efter endt 10 klasse, som hun i øvrigt klarede med bravur. Derimod trak det i hende for at udfolde sig kreativt, og hun holdt et sabbatår, hvor hun arbejdede med teater både på og bag scenen, hvor hun var bl.a. var med til at fremstille kulisser. Teatret gav hende blod på tanden i forholde til at male mere. Da forældrene pressede på for at få hende til at gå i gang med en uddannelse, var det derfor ikke helt fjerntliggende at starte på maleruddannelsens grundforløb. På det tidspunkt var hun dog på ingen måde sikker på at have fundet sin fremtidige levevej. ”Tværtimod, jeg tænkte, at det da aldrig kunne skade at lære at male sin egen bolig”, griner Heidi, ”Men jeg blev glædeligt overrasket. På skolen arbejdede vi med skrifttyper, skilteteknikker, forgyldning, marmorering, ådring, farvelære og farvepsykologi, skabelonering, tapetteknikker, mønstre, stilarter, arkitektur, kunst, og kundepleje og mange andre interessante emner, som jeg aldrig tidligere havde hørt tale om. Jeg elskede at komme i skole og at lære nyt. På grundforløbets sidste dag kom min kommende læremester ind i klasselokalet og så mit arbejde. Han inviterede mig på kaffe, og ugen efter underskrev jeg min lærekontrakt. Sådan gik det til, at jeg startede i lære som bygningsmaler. Det var benhårdt og lidt af et kulturchok at komme ud på byggepladserne. Jeg cyklede rundt i Odder med min værktøjskasse bagpå og var fuldstændig udmattet de første tre måneder. Men glæden over mine kolleger og sammenholdet med de andre håndværkere overskyggede trætheden”.

Siden fulgte et par år som malersvend, hvor hun måtte se i øjnene at livet som bygningsmaler var for fysisk strabadserende. Erkendelsen førte til at Heidi videreuddannede sig til diplommaler. En uddannelse som både giver adgang til at arbejde som faglærer i malerfaget og mulighed for at fordybe sig i gamle malerteknikker.

Diplommaleren

Siden hun påbegyndte sin videreuddannelse i 2003, har hun derfor dels arbejdet som faglærer og dels siden 2009 drevet sin egen virksomhed som restaureringsekspert, dekorationsmaler og tapetdesigner, og på alle områder høster hun anerkendelse.

”For 200 år siden var malerfaget det fineste af alle håndværk med en lang række underspecialiseringer. Når der skulle bygges eller renoveres, var det ofte maleren, som var hovedentreprenør”, fortæller Heidi mig i vores første telefonsamtale, og den nedarvede faglige stolthed er ikke vanskelig at spore, da vi træffes i hendes værksted i den smukt renoverede staldbygning bag familiens hus i Odder. ”Jeg har sat mig et mål. Inden 2020 vil jeg være blandt verdens 20 mest anerkendte indenfor mit felt, og jeg vil ikke bare arbejde i hånden men også lave designs til industrien”, siger hun og tilføjer, ”jeg har jo et par år mere at løbe på!”

Heidi Zilmer har åbentlyst både talent, viljestyrke og er myreflittig og jeg vil med stor beundring følge hendes rejse på sidelinjen.