Danmarks have

Reklame for:
Styling og foto Rigetta Klint
Porcelæn fra Royal Copenhagen
Bestik fra Kay Bojesen
Voksdug fra Grønlykke.com
Skærebræt fra Andrea Brugi
Kniv fra Fiskars

Hvad er mere dansk end sommer end rabarbergrød?

Hvad er mere dansk kultur og designarv end blåmalet porcelæn fra Den Kongelige Danske Porcelænsfabrik?

Nej vel, og rør blot ikke ved min gamle……..

Det var derfor med slet skjulte forbehold, jeg for nyligt begav mig afsted for at deltage i lanceringen af et nyt blåmalet blomsterstel hos Royal Copenhagen, som en gang hed Den Kongelige Danske Porcelænsfabrik.

En kæmpe satsning, første nye stel i 10 år, og en nyfortolkning af Blå Blomst. Blå Blomst som jeg holder så meget af.

”Det nye design tager udgangspunkt i ét af de ældste stel i porcelænsvirksomhedens historie. Vi vidste, at vi gerne ville lave noget med ‘Blå Blomst’, som stammer tilbage fra vores ophavstid. Undervejs i processen udviklede det sig til et helt nyt selvstændigt stel med referencer til historien, men med en mere stram, enkel æstetik. Blomst er en nyfortolkning af noget, som er klassisk og umiskendeligt os”, fortalte Niels Bastrup, kreativ direktør hos Royal Copenhagen på pressemødet.

Fortolkningen, den har været i hænderne på den tysk bosatte Hollandske kunstner Wouter Dolk. Han er især kendt for sine håndmalede vægdekorationer i nyromantisk stil, unikke vægdekorationer som han udfører både for virksomheder og for private kunder. Nøgne vægge og minimalisme ligger ikke lige for hos Woulter. Blomst er detaljerigt men langt mere minimalistisk end det man ellers ser fra hans hånd.

Som alle andre designprocesser har denne været lang og grundig og er endt med noget, som ser let og legende ud. Hvor de små tætte buketter af haveblomster på det oprindelige Blå Blomst er malet i to nuancer, har det nye Blomst også har en mellem-tone. Dette giver mere dybde i farven og brugen af lange enkle penselstrøg giver blomsterne og bladene et mere moderne udtryk. I min optik et næsten asiatisk udtryk hvilket understøttes af formen på porcelænet.

Royal Copenhagen producerer ikke længere porcelæn i Danmark, men der er stadig tale om håndmaling, og hvert stykke porcelæn er stadig helt unikt og baseret på stor faglig erfaring og præcision, både hos den som designer, og den som maler. Et luksusprodukt.

Det er helt ok, Royal Copenhagen har fået et supplement, som jeg vil sætte sammen med de klassiske musselmalede og blomstrede steldele, og som andre vil finde glæde ved at have som et selvstændigt stel.

follow on Instagram
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild