Det er jul, det er sul

Reklame for:
Foto Rigetta Klint

Kød fra Gourmandiet
Grøntsager fra Stengaarden
Kogebogen MÆT og bogen HÅNDVÆRK

Keramik fra: Anna Bystrup, Marianne Krumbach og Line Rønnest
Glaskaraffel fra Nina Nørgaard
Træskeer fra Woodcraft by Jonas Als
Tekstil fra Karin Carlander

Bordet med kål og sulemad fotograferede jeg sidste år i december som muligt stilleben foto til bogen HÅNDVÆRK. Da jeg skulle sammensætte udvalgt på 12 stk. var dette et af dem som blev frasorteret, ikke fordi det var uegnet, blot fordi jeg havde for mage at vælge imellem. I skal ikke snydes for billedet af sulemad! Flæsk og pølser er hentet hos Gourmandiet på Østerbro, slagtermester Peter Andersen er portrætteret i bogen, jeg har desuden gennem det seneste hår haft fornøjelsen af at tage en hel del billeder til Gourmadiets hjemmeside, b.la det her viste foto af en ribbensteg.

Kogebogen MÆT

En anden jeg ikke skal snyde jer for, er keramikeren Line Rønnest. Line mødte jeg da jeg forberedte kogebogen MÆT som udkom i foråret.
Mæt er et samarbejde med kokken Katrine Klinken som har bygget bogens måltider op omkring tallet 5. Bogen guider med opskrifter og billeder gennem 36 måltider, der alle har fem små retter, indeholdende de fem grundsmage salt, surt, sødt, bittert og umami, er som er tilberedt med fem forskellige tilberedningsmetoder og serveret på fem slags service i fem forskellige materialer og farver, meget af det kunsthåndværk. Maden indeholder mange grøntsager, en hel del fisk og skaldyr og kun lidt men godt kød.

MÆT er inspireret af de japanske washoku-måltidsprincipper.

Line Rønnest

Under forberedelserne til MÆT var jeg derfor meget fokuseret på at finde dygtige håndværkere som ud over at have formsans også bruger farven som virkemiddel. Ikke bare skulle jeg finde, rødt, gult og grønt service, jeg skulle også finde forårsgrønt, sommergrønt, efterårsgrønt og vintergrønt……
Line var en gave sendt fra himlen til det projekt. Hun håndstøber sit porcelæn og glaserer i en vidunderlig mangfoldighed af farver. Der er ikke meget diskret jordbrun over hendes kollektion!
Line Rønnest holder til på Smallegade på Frederiksberg hvor hun både har værksted og butik, og hvor hun tillige ofte holder workshops for såvel børn som voksne som selv har lyst til at få fingrene i materialet.