Elev og mester

Reklame for:
Foto Rigetta Klint
Gurli Elbækgaard
SKAGERAK
Bogen HÅNDVÆRK

En glædelig historie om et kunsthåndværk som lige nu nyder stor opmærksomhed fra købelystne kunder, men også en historie om et affødt uddannelsesmæssigt dilemma!

Historien handler om keramik og tager udgangspunkt i en samtale om at lære håndværket til bunds og om at være respektive elev og mester. Samtalen fandt sted i foråret i forbindelse med mit arbejde med bogen HÅNDVÆRK.

Gurli Elbækgaard



Gurli Elbækgaard figurerer i min bog HÅNDVÆRK som mester. Hun er 48 år, er født og opvokset i Tønder og uddannet keramiker fra Kunsthåndværkerskolen (nu Designskolen Kolding) og bor og arbejder nu i København.

Gurli mestrer sit håndværk ved drejeskiven til perfektion, og glasur er hendes store passion. Hendes form er genkendelig, hvad enten hun arbejder med serieproduceret brugskeramik eller med unika, og de tørre, matte glasurer er hendes særkende. Hun har gennem de seneste år arbejdet med steldele til flere gourmetrestauranter, et arbejde hun er meget passioneret omkring. Gurli Elbækgaard er flere gange blevet prisbelønnet. Senest fik hun i 2017 et rejselegat fra Statens Kunstfond, og i 2018 fik hun Annie og Otto Detlefs’ keramikpris for sit arbejde med brugskeramik og for hendes nytænkning inden for design og fremstilling af moderne steldele.

Laura Hoff


Laura Hof er i denne sammenhæng elv, hun er 26 år, født og opvokset i Tisvildeleje. Hun er Bachelor i keramisk design fra KADK, Bornholm. Har forud gået tre semestre på den private skole Århus Kunstakademi.

Laura fortalte: “At komme ind på skolen på Bornholm var som at komme gennem et nåleøje og som at komme hjem. Jeg fandt min flok. Det var meget givende for mig at blive en del af studiemiljøet og at dele både interessen for keramikken, men også at dele musikinteresser, måltider og den fælles præmis at bo på en ø langt borte i en kreds af internationale studerende,”

Laura var netop kommet hjem fra en måned i Sydfrankrig da vi mødtes. Hendes franske kæreste, som hun mødte på Bornholm, blæste glas på et værksted dér, og så boede de samtidig hos kunsthåndværkeren, som ejer værkstedet. I Frankrig investerede de i en gammel autocamper, som de satte i stand og derefter kørte i til Danmark.

Turen var en forpremiere. Nu, et halvt år senere, er de nemlig draget afsted ned gennem Europa for at tilbringe en ikke nærmere defineret periode af deres liv som farende svende. De vil møde andre kunsthåndværkere og lære af dem ved at gå til hånde på deres værksteder. Når rejsen engang er tilendebragt, håber de på at være nærmere en afklaring af, hvor de skal slå sig ned og etablere værksted.

Inden turen boede Laura hos sine forældre i Tisvildeleje og delte sin tid mellem at arbejde som tjener på et badehotel og være i praktik hos Gurli Elbækgaard.

Keramikværkstedet


Gurli har foruden praktikanter også en ældre pottemager ansat. “Med den mængde ordrer, jeg tager ind nu, er det umuligt for mig at nå det hele selv. Navnlig de store ordrer til restauranterne kræver hjælp. Min udfordring er at fremtidssikre produktionen. Min ansatte pottemager skal formodentlig på pension inden for en årrække, og hvad så?” funderede Gurli og fortsatte: “Jeg kunne drømme om, at det blev muligt at ansætte elever på værkstedet. Der er ingen, der lærer håndværket på deres skole længere, og uden værkstedserfaring bliver man ikke fuldbefaren udi at dreje. Mit dilemma er, at hvis jeg skal betale en assistent for at hjælpe i produktionen, er det nødt til at være effektivt, også på den korte bane. Var der tale om et elevforhold, hvor eleven havde sin studiestøtte eller en elevløn at leve af, mens han/hun lærte rutinen, så havde jeg råd til at være mere tålmodig og dermed tid til give eleven flere faglige udfordringer.” Jeg ser, hvor meget Laura har fået ud af at dreje tude til tekander, indtil hun kunne det til perfektion. Selvom hun drejede 20 styk, inden hun ramte plet, spillede det ingen rolle. Det kan kun lade sig gøre, fordi hun var i en ulønnet praktik, og det ville aldrig kunne gå, hvis hun skulle have haft en assistentløn.

“Jeg er glad på Lauras vegne over, at hun giver sig tid til at lære sit fag grundigt at kende, ikke bare på et, men på flere værksteder. Al respekt for hendes uddannelse, men jeg har indtryk af, at den meget har været et selvstudie med kun lidt fokus på fagfaglige discipliner og med meget få krav. De dygtige og dem med høj disciplin har selvfølgelig muligheder også i det system. Da jeg gik på Kunsthåndværkerskolen, kunne vi mandag eftermiddag blive bedt om at stille tirsdag morgen med 20 glasurprøver, det var vores lektie, og der var ingen kære mor. Det betød, at vi efter endt uddannelse stod med et enormt materiale,” siger Gurli. Laura medgiver, at det kan være svært at lægge niveauet på en uddannelse, hvor det meste er op til eleven selv, og hvor håndværksmæssig træning ikke fylder mest.

I mange år har solide faglige færdigheder ikke været det, man præmierede. Det har været i højere kurs at arbejde “konceptuelt”, og man har fået mere anerkendelse for det skæve end for at kunne sit materiale og sin teknik til bunds. Med risiko for at lyde bagstræberisk; jeg ser ikke materialeforståelse og eksperimenter som hinandens modsætninger, men jeg håber dog, at pendulet snart svinger ud i retning af mere grundighed og adgang til mesterlære.

Resten af historien får du i bogen HÅNDVÆRK.

Lauras keramik må du vente med til hun er tilbage, Gurli derimod holder til hverdag til på Islandsbrygge hvor hun har værksted og hvor hun er en af af butiksfællesskabet FORMVÆRK. Førstkommende lørdag kan du møde hende på SKAGERAKS julemarked på Indiakaj 2, 2100 KBH Ø fra 11.00- 17.00.
Her kan du i øvrigt også møde mig og du kan købe bogen HÅNDVÆRK og min fotoposters!