fagmanden


Reklame for:
Foto Rigetta Klint
Muusmann Forlag
Mathias J Overvad



Du får her et afsnit fra Bogen HÅNDVÆRK, afsnittet handler om Møbelsnedker Mathias J. Overvad. HÅNDVÆRK udkom sidst år i oktober.

Hvis du vil læse mere kan bogen købes her eller hos din lokale boghandel, i mange museumsbutikker og i flere designbutikker.

Hvis du vil have endnu mere håndværk, så kan du forudbestille mit helt nye bookazine HÅNDværk her



En stjerne

Gedigent, elegant, genkendeligt og alligevel nyt. Det var de ord, som faldt mig ind, da jeg første gang stødte på møbelsnedker Mathias Overvads møbler. Kvaliteten var indiskutabel og møblerne fremstod med en særlig sans for både detalje og helhed og med en håndværksmæssig finish udover det sædvanlige.

Mathias Juul Overvad er 26 år, han er født og opvokset i Århus, han bor i København sammen med sin kæreste. Mathias er uddannet møbelsnedker og driver virksomheden Mathias J. Overvad snedkeri.

Jeg blev ikke spor overrasket, da Mathias siden omtalte, at Finn Juhl er en af stjernerne på hans himmel, og lige så lidt overrasket blev jeg, da Mathias fortalte, at han havde gået på Rudolph Steiner skole. Hans formsprog har en blødhed over sig, som jeg genkender fra det antroposofiske formsprog og som læner sig op ad jugend og art nouveau i Skandinavien også kaldet skønvirke.

Det var et indsigtsfuldt forældrepar, som så, at de havde et barn, som skulle gå af en anden vej end den slagne. Et barn som havde brug for musiske såvel som boglige udfordringer. De valgte rigtigt, da de indskrev deres søn på den nærliggende Rudolph Steiner skole istedet for i folkeskolen. Ikke fordi de havde et forhold til antroposofien, som er skolens ideologiske værdigrundlag, men fordi de havde forstået, at håndværksfagene var vægtet højt der. Mathias fortæller, at sløjdtimerne var ugens højdepunkt. Han fortæller også, at det tidligt stod klart, at han var ordblind men også, at skolen forstod at anerkende og opmuntre således, at han blev den, som kunne tegne, arbejde med ler og arbejde med træ, mere end den som ikke kunne stave og læse. Det var således et stolt og selvtillidsfuldt ungt menneske, som efter 12. klasse og et pausejob i et supermarked uden tvivl i sindet søgte ind på møbelsnedkeruddannelsen, fik læreplads på en lokal møbelfabrik og 3 år senere fuldførte uddannelsen med ros og medaljer!



Hverdagen kalder

Medaljerne fik han i 2015, og siden er det blevet hverdag for Mathias. Fuld af selvtillid flyttede han fra Jylland til København for at etablere sit eget snedkerværksted i Tåstrup. Privat havde han fundet sammen med Signe, som lige som han selv er uddannet møbelsnedker, og som desuden har påbegyndt en møbelpolsteruddannelse.

Det kræver både mod, selvtillid og flid at etablere sin egen virksomhed. At gøre det i en landsdel, hvor man ikke har noget netværk, kræver næsten overmod. Heldigvis er der ting man først forstår i bagklogskabens klare lys, f.eks. at kontakter er den største hemmelighed bag at lykkes. Til alt held giver passion, gåpåmod og talent åbne døre, og her tre år efter er Mathias mere end godt på vej.

Gåpåmod, talent og netværk betyder dog ikke, at en ung møbelsnedker kan leve af at fremstille og sælge sine egne møbler som eneste beskæftigelse. ”Det gør ikke noget” siger Mathias ”jeg er glad for at lave indbyggende reoler og køkkener, og for at renovere døre og vinduer.” Den type af opgaver får han mange af gennem sit nyvundne netværk. Vi lever i en tid, hvor der igen er efterspørgsel på individuelle løsninger og efter noget, som har været berørt af en menneskehånd, og snedkerne kan knapt nok følge med efterspørgslen. Alt mens der bygges køkkener og restaureres vinduer, lever møbler, bakker og skærebrædder et stille og roligt liv på sidelinjen.

Deltagelsen på den livsstilsmesse, hvor jeg først mødte Mathias Overvad, var hans lille undersøgelse af, om der var basis for, at han kunne sælge sine egne møbler til videresalg i møbelforretninger. Han kom ind på prøve med sit spisebord i en af landets mest prestigefyldte butikker, som dog ikke i prøveperioden solgte nogle borde. Ud fra det den oplevelse, konkluderede han, at snedkermøbler fra unge relativt ukendte håndværkere skal sælges til en kunde, som værdsætter den personlige kontakt med snedkeren og nærheden til processen. En kunde som synes om at besøge værkstedet, og en person for hvem ideen om at få noget unikt og håndlavet er mere værdifuldt end et højprofileret mærkevaremøbel. Den kunde når Mathias frem til ved mund til mundmetoden, dels når han er ude som bygningssnedker, og dels når han står på et af de efterhånden mange markeder, hvor designere og kunsthåndværkere mødes direkte med deres kunder. På markederne mærker han, at han har en vis etableringsgrad allerede. Kunderne nikker genkendende til ham, og det hænder ikke sjældent, at nogen siger ”nu har jeg gået omkring det bord eller den bakke eller det bræt længe, nu må jeg have det”.

En ny og anden vinkel på møbelsnedkerarbejdet er så småt også ved at tage form. Flere og flere unge designere henvender sig for at få hjælp til at udvikle prototyper. Det er spændende synes Mathias, og det lægger sig i direkte i forlængelse af den danske tradition, hvor arkitekttegnede møbler er blevet til i et samarbejde mellem formgiver, håndværker og producent. I den sammenhæng er Mathias i 2018 blevet optaget på den prestigefyldte Snedkernes Efterårsudstilling sammen med to forskellige formgivere, og det glæder ham og føles som et skridt mere i den rigtige retning.



Fremtidsdrømmene

Og hvad er så den rigtige retning, spørger jeg Mathias? ”Mit arbejde er mit liv, og det private og det professionelle flyder sammen til en livstil. Jeg vil gerne lave flere af mine egne møbler, men jeg er også meget glad for mine samarbejder. Jeg trives godt med at være i dialog”, siger Mathias og fortsætter helt afklaret, ”jeg har ingen drøm om, at min virksomhed udvikler sig til en møbelfabrik. Jeg vil gerne have nogle få ansatte og for ingen pris havne der, hvor jeg skal være administrator. Min glæde ligger i arbejdet med træet og i kontakten med kunden. Jeg kan helt enkelt lide at skabe ting fra bunden, og det er sjovt at udfordre mig selv med noget nyt”,

Er der noget, som er svært, spørger jeg, inden jeg skal ud ad døren. Er det besværligt at drive virksomhed, når man er ordblind f.eks.? ” Jeg har jo lært både at skrive og læse, det interesserer mig bare ikke at læse, når jeg skal lære noget nyt, ser jeg på YouTube. Jeg skriver, og det er jo også nødvendigt, men det tager mig lang tid. Det mest besværlige i den forbindelse er sociale medier, som jeg ved er vigtige for min virksomhed. Det er intet problem at lægge et foto ud men at finde ud af, hvad jeg skal skrive og at få det gjort, det udfordrer mig. Men her og nu er jeg faktisk mere udfordret af overvejelser omkring, hvorvidt jeg skal tage underleverandører ind, som kan være med til at rationalisere og billiggøre processerne, når jeg laver køkkener og anden fast inventar. Det vil gøre slutproduktet billigere og dermed mere konkurrencedygtigt. Det er nok der, jeg ender”, taler Mathias sig frem til, inden vi slutter.

Mathias er ret beset essensen af at være en moderne håndværker. Han kombinerer det bedste af det traditionelle med det bedste af det nye. På den måde får han noget smukt, tidsvarende og økonomisk tilgængeligt fremstillet, og dermed har han afsætning og mulighed for at leve af sin virksomhed.