Figenmarmelade

Reklame for:
Styling og foto Rigetta Klint

For ikke så længe siden var figner en sjælden frugt på vores breddegrader. Nu bugner hver og hver anden have med denne, for os, lidt eksotiske frugt. Vi har mange i vores have og vi spiser dem med sød mund, men jeg har også syltet for at have på lager til vinteren.

En tur rundt i opskriftjunglen viste mig at alle er enige om at tilsætte lidt citron (det smager og stiver) nogle tilsætter vand, jeg har brugt appelsin, nogle tilsætter mandler andre valnødder. Nedenstående fungerede for mig (man kan fint halvere appelsinsaft mængden og marmeladen vil da få en lidt kraftigere smag af figen)

4 små glas marmelade

500 g friske figner uden top og bund og skåret i mindre stykker
350 g rørsukker
1 stang vanilje
Saften af en citron
2 dl friskpresset appelsinsaft
150 g valnøddekerner

Del valnøddekerne i mindre stykker, smelt et par spsk. sukker på en pande og vend nødderne i karamellen.

Skrab kernerne ud af vaniljestangen (smid ikke resterne ud, de kan enten kogen med eller lægges i sukkerdåsen hvor de vil bidrage med vaniljearoma til sukkeret)

Kog sukker og vanilje sammen med appelsinsaften til en lage, tilsæt fignerne og kog ca. 15 minutter til fignerne er helt møre og udkogte, jeg afsluttede med at bruge stavblenderen fordi jeg gerne ville have en jævn marmelade.

Smag til med citronsaft og tilsæt de kandiserede valnødder.
Hæld på varme, rene glas og luk med det samme.

Marmeladen smager skønt til ost, men klæder absolut også pandekager for ikke at tale om at den vil klæde pandekager med vaniljeis!

Velbekomme

follow on Instagram
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild