Forsythia

Reklame for:
Foto Rigetta Klint
RIG-TIG
Anna Bystrup hende kan du læse mere om her
Kay Bojesen
John Sterner

Da jeg fornylig skrev om rød her, skrev jeg også om, hvordan jeg løbende forsøger at skubbe til grænsen for smukt ved at udfordre mit øje

I dag er turen kommet til gul. Jeg har ingen udfordringer med gul overhovedet. Det ved jeg, at der er mange, som har. Men jeg elsker gul i alle afskygninger. Hvad jeg derimod udfordres af, er Forsythia, der som bekendt er gul. Jeg har aldrig brudt mig om denne busk. Jeg finder den både ukultiveret og u-elegant. For at udfordre denne aversion har jeg nu plukket et reelt stort bundt, og de står i stuen, mens jeg prøver at træne mit øje i at finde skønheden i denne ukuelige forårsbebuder.

Lige så meget som jeg elsker gul i alle afskygninger, lige så lidt plejer jeg at blande forskellige gule farver. Jeg har ikke før sat sur gul sammen med karrygul eller bleg gul. Gul plejer i min verden at figurere drypvis og som accent til noget mere neutralt som gråt for eksempel.

Green book

Så var det, at vi var i biografen for nylig og så Green Book. Efterfølgende er der et billede fra filmen, jeg ikke kan slippe. Et billede med meget gult forstås. Farverne i det billede har inspirerede til denne billedserie. Det hører ligheden i øvrigt op!

( billedet fra filmen kan du se her)

Hvis du allerede har set filmen, så kan du stoppe læsningen her. Hvis ikke så får den et par ord med som en varm anbefaling.

”Green Book”
er den folkelige forkortelse for The Negro Motorist Green Book, som var titlen på en rejseguide, der blev udgivet fra 1936 til 1966 i USA. Den var en service til sorte borgere fra middelklassen, som ønskede at rejse rundt i staterne i bil. I guiden kunne de læse, hvor de kunne bo, spise og more sig uden at møde for megen chikane fra de hvide. Særligt i det raceopdelte Syden kunne den være et både nyttigt og nødvendigt redskab.

Filmen ”Green Book” er baseret på en virkelig historie fra 60’erne, hvor den hårdtslående og frække italienske dørmand Tony Lip (Viggo Mortensen) fra New York lod sig ansætte som chauffør og bodyguard for pianisten dr. Don Shirley (Mahershala Ali).
Don Shirley er uddannet klassisk pianist, men må tage til takke med en musikalsk karriere i den noget lettere ende, hvilket til gengæld har gjort ham særdeles populær også hos det kulturelle borgerskab i det sydlige USA.

Det er som chauffør på en længere turné bl.a. i Sydstaterne, den arbejdsløse dørmand Tony Lip blev hyret!
Det går, som man nok kunne forvente. Det umage par har det ikke helt nemt i hinandens selskab. Tony er brovten, madglad, ligefrem og elsker i øvrigt sort rock’n’roll, som pianisten stort set intet kender til. Dr. Shirley er reserveret, stolt, og finkulturel.

Undervejs tør den meget korrekte og dannede Don Shirley op, mens den både rå og fordomsfulde Tony finder ind til sin mere følsomme side.

Grønt er håbet farve, og selvom ”Green Book” til tider er både nedslående og hårdtslående, så er den mest af alt varm og menneskelig. Den udstiller, at fordomsfuldhed går alle veje, og animerer til at gribe i egen barm og til at arbejde med det, som føles ubekvemt.
Den viser også, at hvor mennesker mødes, er der håb!