Frem med forårsgarderoben

Reklame for:
Styling og foto Rigetta Klint
Garderobestativet "Turn" med tilhørende bøjler og kroge fra Skagerak
Sneakers fra Woden
Tapetet er fra Tapet Cafe

Der er lige så mange måder at have garderobe på, som der er mennesker. Eller rettere, nogen har garderobe, andre har bare tøj, sko og tasker.

Jeg har garderobe. Jeg har meget tøj, og jeg værdsætter at have meget tøj, og jeg værdsætter at en del af mit tøj har været med mig i mange år. Det varierer en del, hvor meget jeg gør ud af at klæde mig på, der er mange dage med jeans og en dristig hvid skjorte, men så meget desto vigtigere er det, at den hvide skjorte er den helt rigtige!

At have garderobe og at have meget tøj betyder ikke, at jeg køber meget, jeg køber lidt hver sæson, men over år bliver det en del.

Jeg køber meget sjældent til en bestemt lejlighed, men når jeg kommer forbi noget, som falder i smag. Jeg køber både eksklusivt, high street og genbrug.

Jeg har en nogenlunde konsistens og klassisk stil, som ind imellem stikker af i retningen af leopard og andre gange i retningen af farvestrålende. Når lysten melder sig, er det dejligt at have noget af tage af, dejligt at en nyanskaffelse kan få mange forskellige ansigter afhængigt af hvilket af det gamle, jeg sætter den sammen med.

Hver sæson har sit eget liv, og forud for hver sæson rydder jeg op, går efter i sømmene, hænger vintertøjet i kælderen og finder sommertøjet frem, den øvelse elsker jeg. Det er ved den halvårlige oprydning jeg ser, hvad der haft sin sidste dans. Det er ved den lejlighed, jeg glædes over lageret af tørklæder i mange farver, skøre strømper, en gammel taske og en nederdel, som har hængt over et par sæsoner.

Nye sneakers behøver jeg af praktiske årsager hver sæson. Siden jeg sidste år i butikken på Louisiana stødte på og købte fra Woden, har jeg været på meget god fod med dem! De hvide på billederne er fra Wodens sommerkollektion 2018.

Woden er dansk, etableret i 2013 af Carsten Holm og Peter Hildebrandt. Jeg bemærkede først skoene, fordi de tiltalte mit øje, der er mange ret fine modeller at vælge imellem. Straks derefter bemærkede jeg korksålerne, kork ser ikke bare skønt ud, det er en drøm at gå på, og selv efter at have brugt mit første par i et år, er de stadig relativt friske og lækre.

Ved lidt nærmere eftersyn viser det sig, at Woden har et endog meget bevidst forhold til alle deres materialer, og det synes jeg om. Til sålerne anvender Woden så meget genavendt gummi som muligt, 10% i gennemsnit til at par sko mere præcist. Hvor det er muligt, erstattes emner, som i traditionelle sneakers er fremstillet i syntetmaterialer med skind og kork. Sidste bæredygtige skud er en ”North Sea” kollektion, hvor det anvendte skind er fiskeskind, et materiale som er et spildprodukt fra fiskeindustrien.

Et par hvide sko i lakseskind? Ja tak dem snupper jeg

Hvad mon sniger sig ind i garderoben denne sæson? Det kommer der mere om i løbet af måneden. Stay tuned!

follow on Instagram
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild