Garderoben

Glædelig april og glædelig ny sæson. Mine damer og herrer det er nu, du skal gå garderoben efter i sømmene. Her på SLOWFASHIONhouse betyder det, at den kommende periode er dedikeret til tøj og tilbehør, kald det mode, Slow Fashion eller beklædning.

Vi har alle, uanset hvad vi kalder det, og hvordan vi forholder os til det, tøj på kroppen hver dag. Vores tøj er et af vores væsentligste kommunikationsredskaber, og så er beklædningsindustrien en af de mest forurenende brancher i verden, kun overgået af olieindustrien - så er vi i gang!

På vej til det interview, som danner baggrunden for denne artikel, tændte jeg bilradioen og tunede ind på radio 24syv tidsnok til at få afslutningen på et program hvor selvsamme Else Skjold, som jeg skal træffe, taler om mode med professor fra Center for Tekstilforskning, Marie Louise Nosch.

Jeg nåede at høre Else Skjold sige, at vi som forbrugere skal gøre krav på tøj, som er flot nok til os, tøj med god pasform som passer til vores kropsform, og som dermed er både behageligt og klædeligt, tøj fremstillet af ordentlige materialer beregnet til at holde længe. (du kan podcaste programmet her)

Professor Else Skjold

Else Skjold er modeforsker og har fokus på bæredygtighed og brugerforståelse. Hun er tilknyttet Designskolen i Kolding. Hun har blandt andet forsket i garderober.

Da vi mødes, forklarer hun, at hendes forskning viser, at forbrugerne interesserer sig meget lidt for mode. Vi bruger tøj ikke mode. Det er ikke fordi vi er uinteresserede i æstetik. Mennesker har til alle tider smykket sig. Vi interesserer os bare ikke for, om tøjet stammer fra en kollektion, som hedder aw 18 eller ss19, og de færreste forstår, hvad den kode, som betyder alt for branchen, betyder for dem. Til gengæld ved branchen meget lidt om, hvad der betyder noget for kunderne!

”Mode eller den hurtige mode, Fast Fashion i den forstand vi kender den, er nu ved at brænde sammen. Det er den, fordi den hverken tager udgangspunkt i kundernes behov, eller i hvad vi er optaget af,” siger Else. ”2018 blev et vendepunkt for de fleste af os. Det år hvor vi alle forstod, at klimakrisen ikke går over af sig selv, og at vi må tage et ansvar. Det er fint, at vi nu i en rum tid har haft fokus på bæredygtighed i produktionsleddet. Et fokus som mest har handlet om at søge at erstatte miljøbelastende materialer med noget andet lidt mindre miljøbelastende men ikke mere langtidsholdbart. Alt mens overproduktionen er fortsat i uformindsket styrke. Det ændrer imidlertid ikke på den kendsgerning, at al forskning viser, at det, som virkelig batter, er at købe mindre og bedre. Det er ved at købe kvalitets tøj, som vi har tænkt os at beholde i vore garderober til det er slidt op eller som genbruges, at vi gør en reel forskel i CO2 regnskabet”.

En sådan forandring vil for det stor flertal være et paradigmeskifte. Det vil kræve, at vi, som Else Skjold sagde i min bilradio, skal kræve tøj, som er flot nok til os. Tøj som ikke er flot nok, bliver man hurtigt træt af, hvorimod tøj, som sidder godt og holder sig pænt, er i stand til at genfortrylle sig selv løbende. Det skal være dejligt og livsbekræftende at klæde sig på – klæder skaber folk!

”Jeg interesserer mig for, hvordan tøj kan skabe værdi for brugerne. Min forskning viser, at det er helt andre ting end dem, modebranchen vægter, som giver værdi” siger Else Skjold. ”Det er de færreste, som går ud for at købe nyt, bare fordi der er kommet en ny kollektion. De fleste køber, fordi de har et behov. De vil være på omdrejningshøjde med sig selv, have autoritet på jobbet, føle sig bekvemme, se skønne ud i kærestens øjne, og de vil gerne supplere og matche det, de har i forvejen”.

Hvad er du mest optaget af for tiden spørger jeg?

”Jeg er SÅ optaget af måden, hvorpå vi kommunikerer omkring vores tøj,” siger Else,” ikke bare af hvad vi siger, men også hvordan tøjet ser ud, og hvordan det iscenesættes i billeder. Jeg er formodentlig ikke den eneste voksne kvinde, som ikke får købelyst af at se på billeder af purunge piger. Det handler ikke om, at pigerne ikke er smukke, men der er ingen identifikation. I det nuværende system synes producenterne fuldstændig at overse det faktum, at ikke alle kvinder i verden er mellem 16 og 22 år, virkelig tynde og meget modeinteresserede. Tværtimod, den voksne kvinde har stor købekraft, og hun er interesseret i smukt tøj, velsiddende tøj og tøj som underbygger hendes identitet. Men det er for tiden ikke helt let at skaffe, hvis ikke man køber skræddersyet. Vis skal generobre glæden ved godt tøj og glæden ved at klæde os, hvis vi skal komme frem til at agere bæredygtigt,” pointerer Else.

Else Skjolds seneste forskningsprojekt er lavet sammen Med Copenhagen Fur og handler om pelsbranchen i relation til bæredygtighed. "Det er interessant," fortæller hun, ”alene det at materialet er så kostbart, og at håndteringen forudsætter et relativt højt fagligt niveau gør, at det behandles med langt større respekt. ”No waste” i produktionsledet er en selvfølge, og alle butikker, jeg har besøgt, som handler med pels, har både reparation, rens, opbevaring og omsyning som selvfølgelige services”.

Jeg drømmer højt et øjeblik! -Tænk hvis den udskældte pelsbranche kunne smitte lidt af på tekstilindustrien! Hvis vi indså, at et stykke kvalitetstøj skal koste. At 99 kr. er for billigt til at være sandt (læs være godt for nogen eller noget).

Forestil dig, at designerne, tekstilproducenterne og tøjbutikkerne tog den faglige stolthed tilbage. At alle i tekstilbranchen besluttede, at nu er det slut med hurtigt uigennemtænkt design. Slut med at spare mønstrekonstruktøren og produktudviklingen ud af ligningen. Slut med at producere af tarvelige miljøforstyrrende materialer og i større mængder, end der er behov for.

I mit Utopia fremstilles kun det bedste af det bedste i det mængder, som markedet har behov for.

Tænk hvis det igen blev omgærdet med respekt at være en dygtig tøjekspedient, som med røntgenblik mestrer at afkode kundens kropsform og behov og herefter finder det absolut bedste ned fra hylderne. Tænk dig den dag køber stolte, stærke, myndige (mænd og) kvinder kun tøj, som er flot nok til dem. Tøj som er bæredygtigt, fordi de beholder det, til det er slidt op.

Indtil da foreslår Else Skjold helt lavpraktisk, at man starter med at lære af sine egne fejl. Går garderoben igennem og ser på, hvad der bliver brugt og hvorfor, og ser på hvad der ikke kommer i anvendelse og hvorfor. Det er et godt sted at starte, og sæsonskifte er en glimrende anledning.