godt klædt på

Reklame for:
Foto Rigetta Klint
Item Studio

”Work wear looket”, som dukkede op blandt de, som sidder forrest i bussen allerede for et år siden, slår nu igennem som en trend. Finest fortolket er arbejdsjakken hos det nye danske ”Item Studio ”, som for første gang er i butikkerne og på egen web til august. Item Studio skal du i det hele taget holde øje med”.

Sådan skrev jeg efter mit besøg på modemessen i Øsknehallen i februar. Nu er det efterår, og Items første kollektion er klar. Af den anledning invitererede Maj Andersen, som står bag Item, på te og tøjsnak i hendes studio, som ligger i familiens hjem i Hellerup.

Item kollektionerne, den næste hænger klar på bøjlerne side om side med igangværende sæson, er små komprimerede kollektioner. Ikke basic men basale.
Mai´s tøj har en tydelig signatur og kan bæres som ”items”, men kollektionen har tillige den styrke, at den kan fungere i sin helhed nærmest som en ”capsule wardrobe”, altså garderobe skåret ind til benet, en garderobe som man matcher på kryds og tværs, og som fungerer fra morgen til aften.

Det er smukt tøj, fine detaljer, gode naturmaterialer og det er velforarbejdet.



Hvordan får man fat på et Item?

Messedeltagelsen resulterede i meget positiv respons og i mange gode samtaler, men ikke i forhandlere og lige nu er webshoppen den primære kanal.

Jeg deler en tanke, jeg længe har haft med Mai: ”Måske er det faktisk sådan, at hvis man som lille virksomhed skal finde en plads på markedet, så handler det om relationer. Ikke om relationer i form af nogen som anbefaler eller omtaler en, hvorefter ens tøj stryger ind på bøjlerne i det højtprofilerede butikker, nej om relationer i form af en direkte kontakt mellem afsender og modtager. Om at man som designer skal møder kunden, forstå kundens behov og respondere på det i form af tøj, som kan fungere i hendes hverdag”.

Maj bekræfter og fortæller, at hvor det ikke er let at få bøjleplads i butikkerne, så oplever hun til gengæld stor købelyst, når hun åbner døren på sit studio for kvinder og møder dem en til en.

En til en ser hun, at tøjet appellerer bredt aldersmæssigt og klæder mange forskellige kropstyper.

– Næste skridt? Måske en dør i gadeplan? ”I hvert fald ikke større kollektioner, i hvert fald ikke kompromisser i forholdet til materialekvalitet og pasform”, siger Mai, som har et stærkt indre kompas og ved præcis, hvad en Item kollektion kan indeholde, og hvad den ikke kan indeholde. Den grænse udfordres hele tiden af de benspænd, som dukker op, når man er en lille producent fortæller hun. ”Men de udfordringer er bare med til at teste mine grænser og til at gøre konceptet endnu skarpere”.

Jeg påpeger afslutningsvis, at der er et misforhold mellem kollektionen, som har tydelig appel til en voksen købestærk kvinde, og valget af den meget unge model på hjemmesiden. Billederne er super fine og bevares den unge pige ser skøn ud i kollektionsdelene, men skal voksne kvinder få købelyst, så skal modellen ikke være under 20, snarere over 30!

Jeg linker her i den forbindelse til min egen ”undskyldning”, - jeg lavede den samme øvelse i sin tid, og jeg gjorde det igen og igen. Mai tilkendegiver, at hun allerede efter to omgange kampagnefotografering har læst teksten, og at hun selvom hun er glad for sine billeder, så kunne det godt komme på tale fremover at lave billeder som spejler de kvinder som har lyst til at købe tøjet.

Hvis du skal du have nyt tøj til efteråret, så ville jeg i dit sted se til Mai Andersens side!