Høj på tekstil

Reklame for:
Foto Rigetta Klint
Iben Høj

Jeg ankommer et kvarter inden det aftalte tidspunkt og dumper lige ind i Iben Høj og hendes mand Jens Friis´ fælles frokost, og de byder på en leverpostejmad, inden vi går i gang med interview og foto. Tak som byder!

Udsigten fra frokostbordet på Kystvejen i Kerteminde er ikke at foragte. Der er strand og vand som nærmeste nabo.

Iben siger forklarende, at hun har gjort sig sine tanker om deres indretningsstil, inden jeg kom. ”Vi bor ikke stramt og minimalistisk, sådan som det måske forventes af en designer og en forlægger”, siger hun.
Nej de bor snarere finurligt med møbler og kuriosa samlet sammen over mange år. ”En stil vi nok har med os fra årene i England”, siger Jens forklarende. ”Dejligt at så mange skiller sig af med deres arvestykker, så er der mere, vi kan købe på loppemarked”!

Der er rart i huset, og fokus ligger på det væsentlige



De to er passionerede inden for hver deres felt. Han driver et fotokunst magasin, hun er strikdesigner. Begge arbejder hjemme. Adspurgt om hvorvidt arbejdspladsen i hjemmet er en nødsituation i venten på, at de respektive virksomheder skal vokse sig store, eller om de er, hvor de skal være, svarer de begge, at de har det liv, de vil have, rigt på sammenhængskraft og indhold. De har succes, de går ikke på kompromis, og der er tid til at gøre det, de gør grundigt, og der er fleksibilitet til livet som børnefamilie med 3 børn i alderen 8-14 år. Sådan kan man, hvis man har foden under eget bord og ikke er forført af Mammon.

Det er Iben, jeg er kommet for at besøge. Hun er uddannet på University of Brighton, Faculty of Fashion and Textiles samt på University of Westminster, Harrow School of Art. Det er snart længe siden! Iben er 48 år. Efter endt uddannelse afsatte hun straks designs til flere velrenommerede internationale modehuse. Hun arbejdede i en periode som strikdesigner i en engelsk virksomhed meget lidt glamourøst, men til gengæld meget lærerigt fortæller hun og efterfølgende tegnede hun strik for Bruuns Bazaar i København. Det var et godt job men med for lidt mulighed til fordybelse til Ibens temperament. Der var hun i 3 år, indtil hun i 2003 etablerede sig med egen virksomhed.

Modebranchen

Jeg har kendt Iben i mange år. Vi var i en kortere periode i modebranchen samtidigt hver på vores utilpassede facon. Begge, tør jeg godt skrive, respekterede for både design og kvalitet. Begge er vi repræsenterede på Danmarks Designmuseum.

Iben er stadig en del af branchen. Hun laver i hvert fald stadig tøj, smukt tøj. Strik som ikke sjældent bliver båret på den røde løber.

Branchen og branchen! Modebranchens tempo har hun for længst bypassed. Hun laver nyt, når det passer hende, og hendes design er ikke bundet op på sæsoner, men lever længe.

Hvor jeg valgte helt at skifte materiale og værktøj, har Iben fordybet sig, nørdet sig ned i materialet og i strikkemaskinens muligheder, som hun igen og igen udfordrer både i sit tøjdesign men i særdeleshed i hendes kunstneriske projekter, som bliver flere og flere.
Mange af dem i meget stort format. Alle langt fra forestillingen om, hvad strik traditionelt er for en størrelse. Du er måske stødt på et eller flere værker derude: På ”Mind Craft” i Milano, på ”Forårsudstillingen” på Charlottenborg eller på ”Is this Knit?” på Enigma blot for at nævne nogle.

Ibens produktion af tøj er i andres hænder. Kunstprojekterne strikker hun derimod på maskine i atelieret, som ligger i den ene ende af familiens hus. Atelieret som er en Aladdins Hule af færdige strikdesigns, kunstobjekter, inspirations dippedutter og garner af mange slags.

Designskolen i Kolding

Iben varetager ud over sin kreative og kunstneriske gerning i eget regi et job som værkstedsansvarlig og underviser på striklinjen på Designskolen i Kolding (tidligere Kunsthåndværkerskolen Kolding). Der er hun 2 dage om ugen.

”Det er både nyttigt og interessant at blive holdt ajour med, hvad den unge generation finder vigtigt og meningsfuldt. Blandt eleverne er der stort fokus på bæredygtige tekstiler og på tekstiler, ”som kan noget”, f.eks helbrede, såkaldte intelligente tekstiler”, fortæller Iben Høj. ”For min egen del har jeg det sådan, at jo mere erfaren jeg bliver, jo mere betragter jeg det som et kald at være med til at holde den faglige fane højt. Hvis vores hårdt pressede tekstilfag skal overleve, så er vi i ellevte time. Inden længe er der ingen, som kan fagene i dybden og dermed ingen, som kan undervise i dem. Jeg ved godt, at vi taler meget om håndværk for tiden. Men vi er stadig tilbøjelige til også internt i branchen at mene, at det at forske i håndværk er finere end at praktisere det, og det nytter altså ikke. Vi bliver nødt til at erkende vores værd og at udbrede kendskabet til det!”, siger Iben.

Må jeg tilføje, at jeg selvfølgelig synes, at det er godt at bæredygtighed og intelligens er tænkt ind i design. Men jeg håber, at eleverne også forholder sig legende og undersøgende til deres æstetiske udtryk og håber, at de bliver høje på de tekstile materialer og på de fantastiske værkstedsfaciliteter, som står til deres rådighed 24 timer i døgnet. For som Iben Høj påpeger: ''Kun ved at have hænderne i materialet bliver man en dygtig kunsthåndværker. Kun gennem et solidt kendskab til materiale og værktøj kan man nytænke sit fag. Kun ved at blive ved og ved kan man opnå at mestre det til fulde.''

Jeg håber at skønhed til stadighed vil blive opfattet som en kvalitet og prioriteret. Jeg er sikker på at morgendages forbruger vil efterspørge bæredygtighed og intelligens. Men jeg er også sikker på, at selv om vi tror, at vi træffer intelligente beslutninger, så bliver forbrugsbeslutninger truffet med sanserne.