I´m dreaming

Reklame for:
Foto Rigetta Klint
Skagerak
Himla
Shangies
Bettes
Alterlyset
Kure Bazaar ( dansk agent)
Karin Carlander

Ikke om en hvid jul, den har jeg skudt en pind efter, men jeg drømmer om hyggelige forberedelser og stemningsfyldte festligheder, om sulemad, konfekt og skønne vine, om børn, svigerbørn og børnebørn, om tid til ingenting, om afslapning, ro og fordybelse, om rødebedejuice og ansigtsmaske, om rødlakkerede tånegle og om at blive pakket ind i varme arme og bløde tekstiler.

Tekstilerne og mig


Apropos tekstiler, jeg har som bekendt beskæftiget mig med tekstiler det meste af mit arbejdsliv og har en særlig sanselig glæde ved tekstile materialer! Jeg har fået denne skønne jacquardvævedes hørplaid i før-julegave, og den fungerer perfekt både som lille tæppe og som wrap efter badet.
Vi har et ekstra badeværelse i kælderen, et badeværelse med kar. Jeg plejer at bade børnebørnene der, men i juleferien vil jeg indtage rummet med levende lys, dufte, min favorit ansigtsmaske, aviser, bøger og uendelige mængder af god tid.
Her har jeg fotograferet det nødvendige udstyr til badedagen på Dania Step Ladder fra Skagerak. Det er den perfekte trappestige til de små, når de skal nå køkkenbordet eller håndvasken, men den kan også som her være praktisk fralægningsplads, eller man kan bruge den som ekstra siddeplads.

Trappestigen

Trappestigen er tegnet for SKAGERAK af tegnestue Designit, som har sin oprindelse i Århus, sit hovedkontor i København og filialer i Barcelona, Bengaluru, Berlin, Lima, London, Madrid, Medellin, Munchen, New York, Oslo, San Francisco, Stockholm, Tel Aviv og Tokyo.


Fra mig til dig, du ønskes en fredfyldt jul! På gensyn - med renskuret ansigt og nytåret rundt om hjørnet, næste artikel kommer op d 27 december!