Insta friends

Reklame for:
Styling og foto Rigetta Klint
Smykker fra PureLeaf

Man kan mene meget om sociale medier, om hvordan vores data bruges og misbruges, og man kan gøre sig overvejelser om, hvorvidt den tid, vi lægger på sociale medier, var bedre givet ud anden steds!

– Men anvendt med omtanke ser jeg for min egen del bare fordele. Jeg elsker mit globale gadekær. De, som er langt borte, er lette at nå, og jeg elsker, at jeg kan have et fælleskab med mennesker, som deler min æstetik og interesse uden hensyntagen til geografi.

Instagram hjælper mig til at holde mig opdateret på, hvad der sker både tæt på og langt borte.

Både facebook og instagram hjælper mig med at dele det, jeg har at tilbyde verden. Tag for eksempel mit bekendtskab med PureLeaf, som laver det smukkeste håndlavede bijouteri i Brasilien.

Jeg havde højest sandsynlig ikke mødt Nadja Kofoed Rasmussen, som for 3 år siden sammen med sin brasilianske kæreste startede smykkefirmaet, hvis ikke det havde været for Instagram.

Mit øje blev fanget af de mest delikate guldblade, som ved nærmere eftersyn viste sig at være ”for real”. Smykkerne er blade og frø fra den brasilianske natur, som er indsamlet, tørret og for nogle af bladenes vedkommende skeletteret, inden de er blevet præpareret for at opnå̊ den nødvendige stivhed. Afslutningsvis er bladene belagt med 18 karat guld eller med sølv.
Belægningen bliver penslet på i hånden, dette at sikrer, at ingen detalje går tabt og giver i sagens natur helt unikke smykker.

Parret, som nu driver virksomheden sammen med to andre interessenter, har grundet hans baggrund nære relationer til Brasilien. Et sammensat land med store rigdomme og stor fattigdom. Nadja betragter PureLeaf både som en forretningsmulighed og som et stykke arbejde for at sikre lokale familier en stabil indtægt samt ordnede arbejdsforhold.
Pure Leaf’s produktion foregår i staterne Minas Gerais og i Rio.

Produktionen er certificeret af IBAMA (brasiliansk Institute for Miljø og vedvarende naturressourcer), som sikrer en bæredygtig og miljøvenlig produktion.

Smukt på alle måder!