Kamma og Anne

Reklame for:
Foto Rigetta Klint
Bakkehusmuseet
Forlaget Alice

Jeg elsker at gå på opdagelse. Gerne uden forudsætninger og med alle sanser vidtåbne.
Jeg elsker, når veje krydses. Jeg elsker når tilfældige møder giver mening og måske endda viser sig at være gensyn, og indrømmet jeg kan ikke sige mig fri for at lede efter den dybere mening i sådanne møder.

Da jeg flyttede fra provinsen til København for knap 30 år siden, bosatte jeg mig i Valby. På mine mange spadsereture ud for at opdage omgivelserne, kom jeg af og til forbi Bakkehuset. Stedet lå den gang lidt mystisk hengemt og var sjældent åbent for offentligheden, men jeg fornemmede intuitivt dets storhed og var draget af skønheden.

Den smule information, jeg samlede op den gang var, at stedet blev kaldt de Rahbekske Mindestuer efter oplysningsmanden og forfatteren Knud Lyne Rahbeck. Han og hans hustru Kamma Rahbek boede først som lejer i Bakkehuset fra 1787 - 1802, sidenhen købte de Bakkehuset. Her holdt hun, Kamma Rahbek, salon for tidens digtere og forfattere.

Efter Rahbeks død i 1830 blev huset solgt, men fortsatte med at være hjem for flere forfattere heriblandt Johan Ludvig Heiberg og dennes hustru Johanne Louise Heiberg. Grundtvig har også boet i Bakkehuset. Da mine veje gik forbi i slut 80erne, var der stadig legatboliger til forfattere på stedet. Dette ophørte først i 2016, da det nuværende Bakkehusmuseet inddrog gæsteboligerne til museum.

Jeg flyttede fra Valby efter bare et års tid, og der er løbet meget vand i åen siden. Selvom jeg har bemærket, at Bakkehuset er blevet til et egentlig museum, og selvom der af og til dukker invitation til interessante foredrag og udstillinger op i min post, så er det blevet ved tanken.

At holde Salon

Jeg ved godt, hvad det var, som ud over bygningernes og havens (dengang lettere forfaldne) skønhed drog mig. Det var ordet ”Salon”.
Siden jeg var ganske ung, måske endda siden jeg var barn, har jeg været tiltrukket af tanken om at samle mennesker med noget på hjerte. Meget gerne omkring et måltid.
Jeg har afviklet mange små og store måltider og har haft tilhørende gode samtaler omkring mit spisebord, og jeg har ofte talt om at ”holde Salon”.

Netop måltidet blev anledningen til, at jeg vendte tilbage til Bakkehuset.

For en uges tid siden havde jeg besøg af journalist Anne Absalonsen. Anne mødte jeg første gang i 2010, da hun var chefredaktør på månedsmagasinet IN.

Nu kom hun for at lave et interview med mig i anden sammenhæng. Ud over at tale om mig, talte vi naturligvis også om hende og hendes virke. Jeg havde ud af en øjenkrog bemærket, at hun er bogaktuel med en kogebog med titlen ”Guld i Mund” og undertitlen til bords med Kamma Rahbek og H.C. Andersen. Med bogen har hun kastet sig ud i livet som forlægger på sit eget nyetablerede forlag ”Alice”.

Forlaget Alice

Hvorfor eget forlag og hvorfor netop denne bog” spurgte jeg undrende?
”Da jeg fyldte 50 sidste år, gav jeg mig selv et forlag i fødselsdagsgave. En ramme jeg skal bruge de næste mange år på at fylde ud. Jeg har efterhånden redigeret og skrevet en del bøger, de fleste som ghostwriter. Jeg er en nørdet håndværker, tekst er mit håndværk og min kunstart. Jeg kan lide at lave bøger, blandt andet fordi der er så mange processer involveret, og fordi det er et alsidigt arbejde. Dybt introvert når jeg skriver og redigerer, ekstrovert når jeg laver SoMe, snakker med forhandlere og samarbejdspartnere, og visuel fordi bøger også er for øjet”, svarede Anne.

Anne fortsatte: "Kogebogen er blevet til i samarbejde med Bakkehuset, i skikkelser af museumsinspektør Gertrud With og direktør for Frederiksbergmuseerne, Astrid la Cour. Orangeriet ved Bakkehuset har en fantastisk kok, Fie Berlin, som har kogt alle retterne igennem og sammen med fotograf Stuart McIntyre skabt billederne. Stuart kender Bakkehuset og har fotograferet der mange gange tidligere. Kendskabet gjorde godt for processen. Han har en dyb forståelse for, hvad Bakkehuset er for en institution.
Jeg kan ikke sige, at dansk guldalder altid har været min store interesse. Jeg er præget af at være germanist, men guldalderen er den tid, hvor frøene til det samfund, vi kender i dag, blev sået. Det var en blomstrende periode i åndslivet. Mange af de tanker og ideer der blev udvekslet over spisebordet i Bakkehuset, tanker om frihed, lighed og demokrati, tanker om kunst, filosofi og litteratur, lever i dag videre som en del af vores dannelsesideal".

Maden sender os direkte tilbage i tiden, og at smage på guldalderen giver en personlig oplevelse af, hvordan de store som Kamma Rahbek, H.C. Andersen og Thorvaldsen har spist og levet”.

Guld i mund

Det giver mening for mig. Jeg er jo selv ret glad for at eje mit eget medie og på den måde have fuld frihed til at lægge fokus, hvor jeg finder det relevant og som Anne glad for at have fingrene i alle detaljerne.

Bogen ”Guld i Mund” og gensynet med Bakkehuset er en note til mig selv om, at jeg vist er ved at være moden til at søsætte min gamle drøm om ikke bare at holde middage men at holde salon!

I mellemtiden vil jeg nyde historiens vingesus, både ved at begynde at komme regelmæssigt på Bakkehusmuseet og gennem at afprøve den smukke kogebog.

Service info:


Jeg har ikke skrevet om haven omkring Bakkehuset, den er en historie for sig: I 2017 blev Kamma Rahbeks romantiske have blevet genskabt i et mindre format og med så mange referencer til den oprindelige have som muligt. Havens omdannelse er skabt af Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter.

Frem til 3. marts i år danner Bakkehusmuseet rammen om udstillingen "Til bords med Kamma Rabek og H. C. Andersen"