Klementinsæsonen

Reklame for:
Foto Rigetta Klint
Kogebogen MÆT
Katrine Klinken

Det er med lige stor fryd, jeg hvert år, spiser sæsonens første klementin. Jo, jeg ved godt at de har været i butikkerne et stykke tid, men jeg har holdt mig på måtten, suttet på forventningens søde bolche, nu er jeg til gengæld gået all in, der er klementiner som mellemmåltid og som dessert alle dage i ugen.

Der er også klementin som en af retterne i denne menu fra kogenbogen MÆT:

HØNSEKØDSSUPPE MED SMILENDE ÆG ( 10 portioner)

1 suppehøne eller 500 g
kyllingekød med ben
3 l vand
2 spsk groft salt
2 løg eller porrer
1-2 persillerod, pastinak
eller ó rodselleri
1 gulerod
2 laurbærblade
2-3 kviste frisk timian
1 tsk sort peber
2 kryddernelliker
3 hel allehånde

Suppefyld:
1 gulerod
1 lille pastinak eller persillerod
4 æg

• Hønsebouillon: Sæt ben over i koldt vand, så de er dækket. Kog langsomt op og skum urenheder fra overfladen væk med en øse eller stor ske. Tilsæt salt, kog op igen og skum. Lad fonden koge ved svag varme i ca. 1ó time.
• Tilsæt skyllede, rensede urter i stykker sammen med krydderierne.
• Lad bouillonen koge ved svag varme i alt 2-3 timer. Si den.
• Pil kødet fra benene. Kassér ben og skind. Kogt hønsekød kan bruges som fyld i suppe eller til salater.
• Hvis bouillonen skal smage kraftigere, koges den ind ved kraftig varme til suppe.
• Hønsekødssuppe: Kog fintsnittede gulerødder og persillerødder eller pastinak nogle minutter i den velsmagende suppe. Tilsæt små stykker kogt hønsekød. Nyd suppen med halve smilende æg (kogt 6-7 minutter).HOLDBARHED:

2-3 dage i køleskab (uden æg). Hønsekødssuppen er fryseegnet, evt. i passende portioner.

KNOLDSELLERI MED CITRON (4-6 portioner)

1 stor knoldselleri
1 citron

• Tænd ovnen på 175 °C. Skrub sellerien fri af jord. Skær den ud i grove tern på ca. 3 x 3 cm. Læg selleritern i et ovnfast fad og bag dem i ca. 45 minutter, til de er møre.
• Nyd bagt knoldselleri med citron.

STEGT LAMMELEVER MED ÆBLE ( 4 portioner)

250 g frisk lammelever eller lever fra kalv eller ungkvæg
1 løg
2 pigeonæbler
lidt frisk salvie eller rosmarin
2 spsk olie
salt og friskkværnet peber
ca. 2 tsk æbleeddike

• Skær lever i tern på ca. 1 x 1 x 1 cm. Hak løg, skær æbler i tern på samme størrelse som løgene og hak salvie eller rosmarin.
• Steg løgene bløde i olie på en pande. Skru op til kraftig varme og tilsæt leverternene. Steg 6-8 minutter under omrøring, til leveren er brun på alle sider, og til den er svagt rosa eller lige netop gennemstegt. Krydr med salt og peber.
• Tilsæt salvie eller rosmarin sammen med æbletern og steg videre et par minutter. Kog det sidste minut sammen med æbleeddike.

SMØRDAMPET SPINAT MED HVIDLØG ( 4 portioner)

500 g frisk spinat (eller 6-7 kugler hel frossen spinat)
2 spsk smør
6-8 fed hvidløg
lidt salt og friskkværnet peber
evt. lidt citronskal

• Rens spinaten og fjern evt. grove stilke.
• Smelt smør i en rummelig gryde og steg pillede hvidløgsfed klare ved middelvarme. Skru op for varmen. Tilsæt spinaten og steg et par minutter under omrøring, til den falder sammen. Krydr med salt og peber, samt evt. lidt fintrevet citronskal.

SPRØDT HVEDEBRØD

daggammelt brød i skiver
1 spsk smør pr. brødskive

• Smelt smør ved god varme på en pande. Steg brødet sprødt og gyldent på begge sider.

KLEMTIN

Velbekomme, MÆT kan du købe hos din lokale boghandel eller her