Kongerøgelse og ukrudtsblomster

Reklame for:
Styling og foto Rigetta Klint
Stelton
iittala
Alterlyset

Hvad er mere oplagt som første historie efter en sommerferie, som blandt andet har budt på ture til Sverige, end vaser inspireret af Svensk Skærgård? Ikke meget skulle jeg mene.

Jeg takkede derfor helt glad ja, da Stelton spurgte om jeg ville vise deres Stockholm Aquatic serie.

Vasen, fadet og flere andre produkter med tilsvarende motiv, er tegnet af den svensk designduo Bernadotte og Kylberg for Stelton og fremstillet i emaljeret aluminium.

Klinger Bernadotte som designarv? Min første tanke er Sigvard Bernadotte født 1907 og bror til Dronning Ingrid. Han drev i sine erhvervsaktive år tegnestue. Tegnestuen Bernadotte står b.la bag den ikoniske Margrethe skål opkaldt efter Dronning Margrethe og bag Bernadotte bestikket fra George Jensen.

Bernadotte i Bernadotte og Kylberg er også royal og ligeledes svensk, nemlig Carl Philip, søn af den nuværende svenske konge. Kylberg, alias Oscar Kylberg er lægesøn fra Värmland.

Oscar Kylberg, har nærmet sig design, først gennem et økonomistudie, siden TV og webproduktion, for til sidst at lande i designbranchen sammen med prinsen der er uddannet inden for design og landbrug og iøvrigt kendt for at interessere sig for motorsport. Carl Philip Bernadotte tråde første gang frem som designer i 2009, med et sølvbestik for Gense. Den gang blev der hvisket i krogene i Stockholm, at der vist mere var tale om et mediestunt end om et egentligt designtalent. Der er nok ingen tvivl om at hans royale titel har kickstartet karrieren og åbnet døre, men nogen døgnflue er han ikke, her små 10 år efter bærer adskillige produkter hans signatur.

Den royale vase på billedet er dekoreret med ukrudt, det forgår som bekendt ikke så let. Sommervarmen og tørken har taget livet af de fleste af mine haveblomster, men grøftekanterne leverer stadig beredvilligt!

Velkommen tilbage til de første spæde skridt ind i en ny sæson.