Kunsten at kunne noget

Reklame for:
Foto Rigetta Klint
Sparkling Tea
Louise Roe

Den rubrik har jeg ikke fundet på selv. Den stammer fra månedsmagasinet Mad og Bolig, som i deres aktuelle nummer bringer 6 sider med uddrag fra min bog HÅNDVÆRK.

Det er en god rubrik, som på sin vis indkapsler alt, hvad jeg er optaget af at formidle og i beskedenhed også det, jeg er optaget af at praktisere selv; ”kunsten at kunne noget”!

Ikke i direkte som modpol til ”ikke at kunne noget”. Alle mennesker kan noget, og alle kan bidrage både til fælleskabet og til egen lykke.

”Kunsten at kunne noget” ment som kunsten at kunne skabe noget i modsætning til at reproducere noget.

Dette skrevet i stor respekt for de, som ikke er skabende men administrerende eller sælgende, i al fald når administration ikke bliver en disciplin i sig selv men en service til kerneydelsen. Det hvad enten kerneydelsen er en service eller et produkt.

Sparkling Tea

Sommelieren Jacob Kocemba kan noget, han har skabet noget, nemlig en helt ny kategori af drikkevarer. Produktet hedder Sparkling Tea og er en økologisk, luksuriøs mousserende, champagnelignede drik, som fås i 4 smagsvarianter. Den ene uden alkohol de tre andre med (lavt indhold af) alkohol.

Sparkling Tea er baseret på økologiske teer foruden hvidvin eller druemost, og fremstillingsprocessen er håndholdt. Ligesom når man fremstiller vin, er der uendelig mange nørdede faktorer med indflydelse på det færdige resultat - ikke overraskende for te-drikkere spiller f.eks vandtemperaturen under brygningen en afgørende rolle.
Jacob har arbejdet på konceptet Sparkling Tea siden 2011

Jacob har en forretningspartner, han hedder Bo Sten Hansen. Han kom ombord i 2016. Bo kan også noget, han kan se muligheder, og han kan bane vej. Hans baggrund er ikke fagfaglig, men strategisk. Bo har en kandidatgrad i Statskundskab og en strategiuddannelse fra Insead (i Paris).

Jeg fangede Bo på mailen før jul og spurgte: ”Det er umiddelbart let for mig at forstå, at det er udvikling af produktet, som driver Jacob, men hvad er det, som driver dig?

”Dagligdagen i en lille opstartsvirksomhed er mere hårdt arbejde end glamour. Vi løser med ganske få hænder det, som større virksomheder har hele afdelinger til at varetage, og jeg er dermed involveret i stort og småt. Til gengæld så er det fantastisk, når vi vinder priser for produktet eller får en vigtig aftale i hus".

Iværksætter

"Som enhver anden iværksætter er det lysten til at skabe og til at gøre en forskel, som er drivkraften for mig. Det er virkelig fascinerende og tiltalende, at kunne være med til at opbygge en helt ny drikkevarekategori, en mousserende luksusdrik uden eller med meget lavt alkoholindhold, som verden nu skal til at lære at kende. Jeg har verdens fedeste job”!

”Hvor er I i dag, hvor forventer I at være om et år”?
”Virksomheden består i dag af Jacob og jeg og vores medarbejder Julia Nørring, som tager sig af marketing. Vi regner med at vokse med yderligere to personer i 2019.

I dag bliver vores teer solgt i 15 lande (inkl. Hong Kong og Vietnam). I 2019 skulle vi gerne ind på markedet i Mellemøsten, som forhåbentlig bliver et stort marked for os i årene, der kommer. Skulle vi være heldige at lave en aftale med et af de store flyselskaber, så vil det heller ikke gøre noget”.

Glas til bobler

Gode bobler fortjener champagneglas, således også Sparkling tea, med mindre de indgår i drinks. Sådanne drinks findes der inspiration til på Sparkling Teas hjemmeside.
Champagneglassene er fra Louise Roe, hende kan du læse mere om her!

De 4 smagsvarianter:

Den blå (uden alkohol) Kan serveres som aperitif, til forretter, lette hovedretter og til dessert. Smag af Jasmin, Kamille, Kvæde og Bergamotte

Den grønne med 5% alkohol Kan serveres som aperitif, og er særdeles velegnet til asiatisk mad. Smag af ingefær, citrongræs og grøn te

Den røde med 5% alkohol. Den røde er Sparkling Teas bud på en rosevin og fungerer både som aperitif og til fisk og skalddyr. Smag af Hibiscus, hvid og sort te.

Winter med 5% alkohol. Fungerer både som aperitif og til ost. Smager af varme chaikrydderier og af sort og hvid te