Lavendel

Reklame for:
Foto Rigeta Klint
Bettes Skincare
Jurlique
Weleda
Skagerak

Du aner måske et botanisk tema? Først forårsblomster så kartofler til forspiring. I dag skal det handle om lavendel.

Det varer ganske vist et par måneder, inden det er tid til at plante lavendler, og mange måneder inden der kan høstes. Det skal imidlertid ikke afholde nogen fra at nyde høsten fra sidste år.

Inspiration

Jeg købte for nylig, da jeg var i Göteborg en kaftan fra P. LE Moult. Sammen med prisskiltet hang en lille lavendelpose. Ærligt indrømmet udgjorde duften mindst halvdelen af købsoplevelsen. Nu ligger posen mellem mit undertøj og dufter gammeldags og rart.

Den lille sidegevinst afstedkom, at jeg fik lyst til mere lavendel. Jeg købte en pose økologisk tørret lavendelblomst hos Helsamin og en gamle hørskjorte, som er elsket ihjel, har fået nyt liv omsyet til lavendelposer. Jeg har syet både små poser, som kan ligge i garderobeskabet og en øjenpude med en blanding af hørfrø og lavendel.

Øjenpuden er god, både når jeg efter en hjemmeyogatime ligger i Savasana, (liggende afslapningsstilling) og ved sengetid.

Lavendelduften (olien) er kendt for sin afstressende og beroligende virkning og bliver ikke sjældent brugt imod søvnbesvær.

Som ung fik jeg færden af, at lavendelolie påført nakke og tindinger kan tage en hovedpine i opløbet. Det kneb benytter jeg mig stadig af, dog skal æteriske olier omgås med forsigtighed, koncentrationen må ikke være for høj.

Man er på den sikre side, hvis man undgår at købe den rene olie men i stedet køber olien fra en anerkendt hudplejeproducent, der ved hvilken dosering, som fungerer.

Jeg er rigtig glad for både den fra Weleda og den fra Jurlique, lige som jeg i øvrigt er glad for Jurliques bodylotion med lavendel.

Lavender Body Silk

Som om det ikke var nok, meddelte Mette Themsen, som står bag Bettes, næsten samtidig, at nu er hun klar med sit første kropsprodukt, en flødeskumsagtig blød Body Creme med lavendel.

Om jeg ville prøve? Ja tak hellere end gerne, jeg er jo ret glad for alle hendes andre produkter!

Cremen vil give rigtig god næring til huden over hele kroppen siger Mette.
Et mere end kærkomment boost til min vintertrætte kropshud. Duften er mere Cacao og Sheanødder end lavendel, lidt som noget spiseligt, men duften fortager sig hurtigt og jeg glæder mig over at være fugtmættet.

Mette fortæller, at hendes nye Lavender Body Silk, som cremen hedder, også er særdeles velegnet til problem/eksemhud. Lavendel virker beroligende også udvortes!

Jeg har lavendel på alle hylder, garderobeskabene er velduftende, og jeg sover som en drøm!

Spejlet på natbordet er fra Skagerak, det hedder Aino Mirror og er tegnet af Wesley Walters & Salla Luhtasela alias Studio Kaksikko, du kan se mere af deres design her.