made in denmark

Credit: Styling og foto Rigetta Klint

Hvorfor ”Made in Denmark”? Hvorfor fokus på ”made”? – og hvorfor ikke fokus på design?

Fokus på ”made” eller på produktion er også et fokus på design, det er et fokus på hele grundlaget for, at vi kan kalde os en designnation, derfor.

Fokus på ”Made in Denmark” er ikke skældud eller i et modsætningsforhold til dem som producerer uden for Danmark. Der kan findes 1000 gode grunde til at producere i Sverige, i Italien, i Bolivia, i Nepal og alle mulige andre steder.

Når jeg fokuserer på ”Made in Denmark”, er det fordi jeg gerne vil hylde dem som sørger for, at vi helt tæt på rent geografisk, værner om færdigheder og viden om, hvordan man håndterer materialer og på smukkeste vis forener en designvision og et materiale. Dermed sikrer vi, at vi også fremover kan designe og produktudvikle, og blive ved med at definere os selv som en designnation.

Jeg vil desuden gøre opmærksom på den fordybelse, ydmyghed og selvforglemmelse som ligger i at have hænderne helt nede i leret, cremen, melet og stearinen.

Uden jer var denne billedserie og meget andet af mit arbejde ikke muligt:

Skageraks nyeste nye spisestueserie ”Hven” er ”made in Denmark” læs min historie om Skagerak her

Nuori har med deres friskblandede skønhedsprodukter taget begrebet ren hudpleje til nye dimensioner. Produkterne bliver blandet i små partier i Danmark hver 12. uge ud fra ideen om, at de naturlige ingredienser har størst effekt når de er friske. På produkterne er der noteret en tag i brug dato og en udløbsdato, så du ved, hvor længe du kan profitere optimalt af deres virksomme ingredienser.

Rudolph Care er certificeret økologisk luksus hudpleje fra den tidligere tv-vært Andrea Elisabeth Rudolph. Tilbage i 2006 blev hun testet af Greenpeace, en test som viste at hendes blod var fyldt med skadelige kemikalier, mange af dem fra skønhedsprodukter. Testen fik Andrea til at lede efter rene alternativer, vel at mærke i luksusklassen, og da hun ikke fandt hvad hun søgte, til at lave sit eget produkt. Resten af historien kan du læse på firmaets hjemmeside her:

Blindesarbejde er en gammel dansk virksomhed som hviler på stolte traditioner, det er her man henvender sig når man vil have børster af ypperste kvalitet.

Hornvarefabrikken Hornvarefabrikken er en familieejet virksomhed; unge familie i en traditionsrig virksomhed. Virksomheden fornyer langsomt men sikkert sig selv indefra og som har både en plads både i lokalmiljøet i Vestjylland og i designbranchen, ikke bare i Danmark men også i resten af Europa.

Leather Project: Når man træder indenfor på værkstedet i St. Kongensgade i København vil man gerne have en af hver af alle produkter de har udstillet og man vil gerne være den flue på væggen, som ser på når læder i kyndige hænder bliver til smukke tasker, punge og bælter.

Cold Heggem er svaret på brillebrugerens hede drøm om at få en brille tilpasset ens eget ansigt. Elegante håndlavede briller fra en workshop i det pittoreske Pistolstræde i København.

Alterlyset har siden 1950 forsynet den danske folkekirke, og nu også private hjem, med smukke skulpturelle højkvalitetslys. Driften af virksomheden er i hænderne på fjerde generation som ydmygt forvalter arven og løbende føjer nye produkter til kollektionen.

Møbel & Rum er en ung dansk designvirksomhed som designer, kuraterer og producerer kvalitetsprodukter til en kræsen international designkunde.

Nørgaard på Strøget har siden 1967 forsynet danske børn og kvinder med stribede t-shirt, et stykke vaskeægte kulturhistorie. Intet over intet ved siden af, en stribet fra Nørgaard er helt enkelt den rigtige stribede.

Ulrike Ramin, tyskfødte guldsmed Ulrike Ramin bor og arbejder i København. Hendes formsprog et let genkendeligt og hendes fanskare international. Ulrike Ramin deler butikken Formverk på Islandsbrygge med Gurli Elbækgaard

Gurli Elebækgaard er keramiker og arbejder fra sit værksted på islandsbrygge i København både med unika og med brugskeramik. Gurlis glasurer er en verden helt for sig selv. Du kan se mere keramik fra Gurli her

Lov i Listed holder til på Bornholm og er en traditionel keramikervirksomhed som hviler på tradition og erfaring. Hos Lov i Listed drejer Torben selv al keramikken, både hverdagsstellet og gourmetstellet. Sidstnævnte er blevet til i samarbejde med restaurant Kadeau. Læs historien om Lov i Listed her

Oh Oak er ligeledes fra Bornholm. Sara Oakman er meget dygtig til at forene keramikken med historien om inspirationskilden, som i hendes tilfælde er den nærværende bornholmske natur. Sarah deler værksted og butik på Bornholm med glaskunstner Maj-britt Zelmer Olsen

Maj-britt Zelmer Olsens design hviler på en nordisk tradition for mundblæst glas og det er når hun læner sig ind i disse referencer hun er absolut suveræn.

Du kan læse om Majbritt Zelmer Olsen og Sara Oakmann her

Hanne Bertelsen har en vidunderlig sans for farver. Fra de helt lyse og sarte til de overvældende klare. Hendes glasurunivers er særegent og både når hun producerer sine brugsting og når hun arbejder med unika er netop farven en stærk signatur.

Karina Nielsen Rios arbejder med tekstil fra sit atelier på Østerbro i København, både med unika og design til industrien bl.a. for Kvadrat.

Karin Blach Nielsen er keramiker og arbejder i stentøjsler. Hun betragter hvert item som en unik størrelse, hvor form og farve går op i en højere enhed. Hendes farveskala er brændt og tør og hendes formsprog har stærke retro-referencer.

Blatic Sea Glass er en af de store og etablerede glashytter på Borholm, drevet af Maibritt Jönsson og Pete Hunner. De blæser både glas til det veldækkede bord og glas som primært har et dekorativt formål.

Rigmor Als er keramiker og arbejder i et minimalistisk, næsten asiatisk formsprog. Hendes keramik er støbt på eget værksted på Blågårds Plads i København.

Woodcraft by Jonas Als er inspireret af den nordiske, navnlig den svenske tradition for sløjd og for at snitte i træ. Alle hans produkter er unikke og tager udgangspunkt i træets iboende liv.

Noyer er en forening af en designambition og et håndværk. I eget værksted i København formgiver og fremstiller det lille team skærebrædder, småmøbler og spiseborde. Læs mere om Noyer her

Why "Made in Denmark"? Why focus on "made"? - And why not focus on design?

Focus on "made" or on production is also a focus on design; it is a focus on the basis of what allows us to call ourselves a design-nation, therefore.

Focus on "Made in Denmark" does not bother or contradict those who produce outside of Denmark. There are 1000 good reasons to produce in Sweden, Italy, Bolivia, Nepal and all other places. When I focus on "Made in Denmark", it's because I want to pay tribute to those who make sure that we are geographically close, allowing us to beware of skills and knowledge concerning how to handle materials and uniquely unite a design vision and a material. This ensures that we can also design and develop products in the future and continue to define ourselves as a design-nation.

I would also like to draw attention to the immersion, humility and self-forgetment that lies in putting not only your hands, but also your precision and effort into the clay, cream, flour and stearin.

Without you, this picture series and much else of my work was not possible:

Skagerak
Nuori
Rudolph Care
Blindesarbejde
Hornvarefabrikken
Leather Project
Cold Heggem
Alterlyset

Møbel & Rum
Nørgaard på Strøget
Ulrike Ramin

Gurli Elebækgaard
Lov i Listed
Oh Oak
Maj-britt Zelmer Olsens
Hanne Bertelsen

Karina Nielsen Rios
Karin Blach Nielsen
Blatic Sea Glass
Rigmor Als
Woodcraft by Jonas Als
Noyer


follow on Instagram
Icon depicting heart 18
Instagram bild
Icon depicting heart 69
Instagram bild
Icon depicting heart 51
Instagram bild
Icon depicting heart 80
Instagram bild
Icon depicting heart 53
Instagram bild
Icon depicting heart 59
Instagram bild