Mindfull

Reklame for:
foto Rigetta Klint
Moshi Moshi Mind

Som det fremgik af historien her, har jeg været i London. Dejlig tur, men jeg skal ærligt indrømme at fortryllelsen ikke har helt så meget tag i mig, som den havde dengang København bare var en provins. Vi er ret godt med, man behøver hverken tage til London for at drikke hipsterkaffe version 3.0 eller for at se på interessante designbutikker eller for at gå på restaurant, den del klarer vi ret godt selv.

Derimod kan London noget, når det gælder mødet mellem det ultra rå og det ultra hippe, lige nu materialiseret i London East i områderne Islington, Hackney og Shoreditch.
På Redchurch Street elsker jeg både ”Labour and Wait” og ”Faye Toogood”. Begge steder var ekspeditionen overvældende autentisk engageret og elskværdig.

London tager også stikkene hjem, når det handler om traditionel luksus. En tur i det åndrige Liberty på Regent Street hører til mine faste ritualer, og handler det om at drive omkring i gaderne og indånde klassisk engelsk elegance, så er min foretrukne bydel Notting Hill. Her er en grøn og tilbagelænet ro, når man bortser fra Portobello Roads gademarked, og her er venligt. Alle har så rigeligt, at man kan tillade sig at være loose, og ekspedienterne i de (dyre) tilpas casual butikker siger ”take care”, når man går ud, også selvom man ikke har købt noget, og de lokale kvinder går på gaden i træningstøj eller hyggelig cashmere.

I mange år var mit foretrukne hangout i Notting Hill den pytte lille cafe bagerst i Ottolenghi’s butik. Jeg var der også trofast denne gang, og hårdt presset må jeg indrømme, at konceptet er blevet sat lidt for meget på formel til min smag. Om end deres mandelcroissant stadig smager forrygende, så er oplevelsen ikke, som den var år tilbage, og publikum tydeligvis heller ikke længere helt så lokalt. Pyt der er nye fine steder, hvor de lokale står i kø for at drikke kaffe og spise morgenmad.

I kø står de også snart på 243 Westbourne Grove, er jeg sikker på, for at købe yogatøj. Her har danske Moshi Moshi Mind i september åbnet deres første engelske butik i samarbejde med en lokal franchisetager.

Jeg drak en kop kaffe med Rikke Rasmussen, som sammen med Stine Skjoldborg har drevet multibrandbutikken Moshi Moshi på Dag Hammerskjolds Alle i København siden 2001. Moshi Moshi Mind er kommet til som et senere skud på stammen. I det regi designer og producerer de selv elegant casual wear til yoga og fritidsbrug til kvinder, som blot ønsker at klæde sig komfortabelt, men lækket til hverdag. Et stilfærdigt og lækkert oprør mod fast fashion. Mere livsstil end mode og som Rikke fortæller mig, så skyldes deres succes formodentlig, at de tager udgangspunkt i kundernes behov og ikke i at realisere en avanceret designvision. Moshi Moshi Mind arbejder ikke i kollektioner men i en flydende strøm, og nyheder kommer til, når der er behov for det, og ofte er nyheden en justering af en elsket yndlingsskjorte. Lige nu er nyheden tøj i silke.

Kunderne elsker det. Skønt at kunne vende tilbage til noget som har fungeret godt, og for forretningen giver det sund økonomi ikke at have sæsoner med deraf følgende udsalg halvdelen af tiden.

Rikke og Stine er et godt parløb, og deres personale er trofast, for nylig fejrede to kvinder på kontoret 10års jubilæum. Det affødte en samtale om, hvorvidt man er uambitiøs, når man ikke skifter job hver 2-3 år, som en karrierecoach ville anbefale det. Absolut ikke insisterer Rikke, blot man har fundet sin plads og forstået konceptet. Vi behøver ikke løbe så stærkt i hvert fald ikke hele tiden. Jeg spørger Rikke, om det er en note til hende selv, og det fornemmer jeg, at det er, for hun svarer, at når man brænder for det, man laver, er det svært ikke at være ”på”. Det har hjulpet at have små børn, mens vi har skullet bygge virksomheden, det har givet den nødvendige disciplin til at gå hjem. Nu er alle børn store, og i næste kapitel skal Stine og jeg til at lære at give hinanden fri til væren!