mit lam

Reklame for:
Foto Rigetta Klint
Buntmager Pia Christensen

Advarsel: Denne artikel kan indeholde spor af animalske fibre!

Hvis du er interesseret i bæredygtighed, skal du absolut læse med. Med mindre du er veganer og fravælger alt, som er fremstillet af dyr. Selv spiser jeg kød, gerne lam, men i begrænset omfang. Sådan har det været, siden jeg som ung var vegetar. Jeg er glad for skindsko og tasker. Jeg foretrækker skind fra dyr, som bliver spist. Mine mange, lange, kolde snevintre i Stockholm mellem 2006 og 2016 lærte mig glæden ved at gå i pels. Mine pelse har jeg købt i svenske genbrugsbutikker, som lige som de danske ditto bugner.

Mit bedste genbrugskøb, hvad pels angår, er en gammel rulam, fremstillet af en respekteret Svensk buntmager. Jeg vil gætte på, at den er syet i 80erne. Jeg købte den i en vintagebutik på Karlaplan i Stockholm. Der er tale om en karismatisk herrefrakke i trenchcoat snit, og jeg er (næsten) sikker på, at den er fremstillet til en flamboyant skuespillertype, og jeg kan med lidt fantasi forestille mig det interessante liv den må have haft!

Pelsen blev min i 2014, og jeg har brugt den, som den var og haft stor nytte af den.
Den har irriteret mig indimellem, fordi den var maskulin og 80er, Dog har funktionaliteten hver vinter vundet over forfængeligheden og med et stort blødt halstørklæde, så er det gået an!

Forrige vinter fik jeg øje på, at den egentlig var smukkere og mildere på vrangsiden end på retsiden og tænkte, at det måtte en buntmager kunne få noget godt ud af.

Der er materiale til mange, mange år i en pels

Ph.d Else Skjold som jeg talte med her, har i rapporten 'Fur and Sustainability - a Design Perspective' (marts 2016) sammen med adjunkt Ulla Ræbild, ph.d. Karen Marie Hasling, og ph.d. Sisse Tanderup alle tilknyttet Designskolen i Kolding beskæftiget sig med pels ud fra en bæredygtighedsvinkel. Blandt andet fremhæver de, at en pels har en levetid på op til 40 år, og at materialet pels ofte behandles med langt større respekt, end det gør sig gældende for tekstile materialer brugt i beklædningsindustrien, alene pga. materialers kostbarhed.

Jeg havde selv for mange år siden glæde af at deltage på en uges workshop hos Saga Fur. Den uge gav mig en smagsprøve på en fantastisk fint håndværk, og jeg fik indblik i, hvordan selv den mindste lille flig af et stykke pels kan udnyttes.

Da jeg i efteråret mødte Pia Christensen på hendes buntmagerværksted i Gothersgade i København (det kan du læse om her), bekræftede hun både Else Skjolds udsagn og mine egne erfaringer, og hun fortalte om, hvordan re-design af pelse på hendes bundtmagerværksted fylder lige så meget som produktion af nye pelse.

Kunderne kommer med deres gamle pels, som trænger til vedligehold eller renovering, og de kommer med arvestykker og får dem forvandlet til brugbart nyt. Ovenikøbet nyt som bærer en affektionsværdi, fordi det nye er fremstillet af noget kært gammelt.

Eller de kommer som jeg med en pels, der er købt second hand, og får den tilpasset. Jeg var efter mit besøg på værkstedet i oktober helt klar til at slagte mit 80er lam!

- Det blev vinter, og Pia fik travlt, og jeg fik brug for pelsen. Dermed tog den en sæson mere i sin oprindelige form, men så kom varmen, og nu er det slut med den flamboyante herre. Pia Christensen har haft ham under behandling. Hun har med stor omhu og adskillige timer forvandlet ham til en blød og lidt flippet skødesløs lammeskindspels til en kvinde!

Processen

Først prøvede vi helt enkelt pelsen på med vrangen udad og var enige om, at det som udgangspunkt var ret fint og passede godt til mig.

Så ribbede Pia pelsen for alt ud over det grundlæggende og gik i gang med at børste, dampe, fikse og forme. Den store udfordring var den lange slids bagpå. Jeg skal ikke trætte med tekniske detaljer, blot fortælle, at den udfordring har hun løst til ug med kryds og slange.

Jeg har været forbi et par gange under vejs. Det er fascinerende at se, hvordan et så håndholdt projekt tager form. Der er mange benspænd, når man re-designer frem for designer fra scratch, og man skal synes om den udfordring for at være i Pias sko. Pia både synes om det og bemestrer kunsten at lægge en plan, at tilpasse planen til virkeligheden og at foretage de nødvendige justeringer under vejs.

I fredags hentede jeg den færdige pels. Nu med pelsiden udad og halvsilkefoer. Jeg er SÅ glad, og selvom Else Skjold og Co taler om 40 års levetid for en pels, så har min, som er mindst 30 år gammel allerede mindst 30 år mere at løbe på bekræfter Pia. Måske skal foeret skiftes under vejs, men pelsen kan sagtens holde.

Selvom jeg elsker forår og sommer, så glæder jeg mig allerede lidt til, det igen bliver koldt derude!

Hvis du vil vide mere om pels:

Så er der mulighed for det på Geologisk Museum som i forbindelse med udstillingen ”Fashioned from Nature” har inviteret Else Skjold til at holde foredrag. Invitationen lyder således:

”Intet sætter debatten om vores forhold til natur og tøjkultur i spil som pels. Pels var menneskets første form for tøj – og pels har op gennem menneskets historie været et symbol på status og rigdom. I dag er pels centrum for debatter og overvejelser om forholdet mellem menneske og natur, etik og kultur. Ekspert i bæredygtigt design Else Skjold sætter i dette foredrag pels i perspektiv. Hun vil gøre os klogere på menneskets forhold til pels og fortælle om pels som materiale i forhold til design og bæredygtighed".

#slowfashionapril19