Mit sommerkøbenhavn #2

Som jeg skrev her, vil jeg den kommende måned vise dig mine favoritspots i og omkring København, jeg vil dele af det, jeg allerede kender til, men jeg tager også gerne imod invitation til at besøge nye steder!

Den forgangne uge har der været 3 Days of Design i København, og i den anledning har jeg bevæget mig rundt i designlandskabet.

Der var mange fine steder at besøge, og jeg har langt fra været alle seværdige steder, men jeg vil fremhæve et par af mine favoritter.

Torsdag eftermiddag var jeg i Paustian. Paustian har en særlig plads i mit hjerte, det var der, jeg trådte min Københavnske børnesko i designbranchen, og jeg skylder især Monika Paustian en stor og varm tak for inspiration.
Paustian har, siden Ole og Monika Paustian for snart en del år siden trak sig tilbage, levet et lidt omtumlet liv, men man fornemmer, at huset er ved at lande på benene i en forståelse af, at det er bygget på en særlig arv og har en særlig forpligtigelse. En forpligtigelse med en indbygget mulighed for ikke bare at være designkøbmand, men at være kulturbærer. Lidt som det er med Schweiziske Vitra. Anledningen til mit besøg var netop Vitra og åbning af udstillingen ‘The original comes from Vitra’. Åbningstalen blev holdt af Museumsinspektør fra Designmuseum Danmark, Pernille Stockmarr, som talte om ” the Vitra way”. Vitra måden dækker over det særlige engagement Vitra udviser i designbranchen, og om den særlige forpligtigelse Vitra har taget på sig, en forpligtigelse som rækker langt ud over at produktudvikle og producere moderne og funktionelle møbler. Vitra er en producent som arbejder tæt sammen med arkitekter og industrielle designere, men er også campus og museum. Du kan læse mere om Vitra her.

Et andet sted i byen blev der også talt om design og produktudvikling: I Steltons showroom på Christianshavn fortalte Mikael Ring, der ejer Stelton, om firmaets nyeste produktlancering, som er tegnet af den legendariske Norman Foster. Mikael Ring fortalte begejstret om, hvor ydmyg han og hans team er over at arbejde med så dygtig og formstærkt et team, som det de har mødt på Fosters tegnestue. Som bevis fortalte han, hvordan de lige inden produktlanceringen måtte sende 3000 glas tilbage til omsmeltning, fordi Norman Foster påpegede, at de var 9 mm for høje. En respekt for designerens ide og for produktets iboende natur og perfektion, som jeg vil ønske og håbe mange er i besiddelse af. Jeg mener, vi mangler ikke nye glas i verden, men det perfekte glas kan berige selv os, som har nok i forvejen.

Jeg var også forbi Palæerne Moltkes og Odd Fellow i Bredgade – der var gang i palæerne under 3 Days of Design og tja – der var absolut fine ting at se, men jeg blev ærlig talt mere nysgerrig efter at se det, som ikke var udstillet, men gemt bort og skærmet af. Her til højre dog et snapshot fra entreen på Moltkes Palæ, hvor der var Pop-up med spanske designvirksomheder, denne udstilling var kurateret af Eva Harlou.

Ligeledes i Bredgade var jeg forbi møbelbutikken Klassik, det er en smuk butik helt enkelt, møblerne er udstillet elegant med respekt. Som noget nyt, har Klassik åbnet en afdeling med egne nyproducerede klassikere, heriblandt en daybed tegnet af Poul Volther i 1959. Her ses den i en smuk udgave betrukket med stof, som Paul Smith har tegnet for Kvadrat.

Længere nede i Bredgade fik jeg 3 Days og Designs bedste overraskelse. Jeg er muligvis den sidste i branchen, som ikke har sat mig ind i hvad det unge designstudio MOEBE kan, jeg beklager min uopmærksomhed. De kan en hel del. Flere af produkterne har jeg set i forvejen uden at hæfte mig ved afsenderen, og det er måske netop en del af hemmeligheden ved, at jeg synes så godt om dem: Det er design, der ikke larmer, men det virker. Det nyeste produkt er et reolsystem, som ses her til højre, det er smukt, super fleksibelt og både ret i tiden og helt klassisk. Jeg kan kun anbefale at holde øje med MOEBE.

Ungt design finder man også på Design Werck på Holmen. Design Werck er showroom for en lang række mindre og up-coming virksomheder i desingbranchen. Her mødte jeg bl.a. Make Nordic som er aktuelle med en fin serie af daybed og bænke i forskellige størrelser tegnet af norske Jennifer Cena og fremstillet i FSC-certificeret massivt egetræ og jutegjord. Make Nordic sælger ikke til butikker, men direkte til slutkunden fra deres webbutik. Skulle man have lyst til at føle på produkterne er det muligt på Design Werck i København eller i Esbjerg, hvor virksom

follow on Instagram
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild
Icon depicting heart
Instagram bild