Morgendagens arvegods

Reklame for:
Styling og foto Rigetta Klint
iittala, 60 års jubilæum for Kartio

Historien om Kartioglasset kunne også hedde 60 år og evigt ung - eller anatomien af en klassiker, du kan vælge den rubrik, du foretrækker!

Da jeg i 2008 begyndte at arbejde med SLOWFASHIONhouse, den gang både som nethandel og som inspirations-, PR- og brandingplatform formulerede jeg mig således:

”Vi vil udelukkende producere, sælge og købe ting, som vi ikke kan undvære, og som tilfører verden en værdi æstetisk og funktionelt. Ikke ting som bare er en flygtig flirt. Et slow produkt kan være et håndlavet produkt, et industrifremstillet produkt, det kan være dyrt, det kan være billigt, SLOW repræsenterer ansvarlighed i de valg, du træffer som designer og som producent og som forbruger. Et slow produkt er morgendagens arvegods”.

Et sådant produkt kunne være Kartio glasserien fra 1958 tegnet af den finske glas og keramik designer Kaj Franck (1911–1989). Kaj Franck studerede oprindelig møbeldesign på Central School of Industrial Design i Helsinki, og efter endt studie havde han flere opgaver som indretningsarkitekt, dekoratør og tekstildesigner. Franck var modernist og funktionalist, og yderst produktiv og keramik og glas endte med at blive hans materiale. Han skabte både kunstglas og keramik, men først og fremmest var han var han passioneret optaget af at lave demokratisk design, altså design som udnytter industriens produktionsfordele til at nå en pris, som giver tilgængelighed for de mange. Et demokratisk produkt er er netop, hvad Kartio glasserien og stellet Teema er. Begge serier produceres i dag af Iittala.

Kartio blev oprindeligt produceret på Nuutajärvi glasbrug, hvor Franck i en årrække mellem 1951 og 1976 var kunstnerisk leder, og Teema blev tegnet til Arabia, hvor Franck også slog sine folder. Kaj Francks oprindelige vision var, at Kartioglasset skulle produceres i klart, men allerede inden det kom i produktion, havde han tilføjet røgfarvet og mosgrønt. Siden er flere farver kommet til, ligesom størrelsen løbende har været justeret og tilpasset. Alt i omsorgsfuld respekt for glassets iboende natur og dets strenge geometriske modernistiske formsprog.

Glas har den særlige egenskab, at det reflekterer lys, og at det er transparent og udstiller indholdet. Det gennemfarvede glas er Ittalas stolthed. Gennemfarvningen betyder, at glasset bevarer sin farveintensitet og klare overflade selv efter lang tids brug, og selv når glassene vaskes i opvaskemaskine. For at opnå dette er glassets kvalitet og håndværkerens kompetencer afgørende. Kartio er fremstillet af iittala i Finland nord for Helsinki af de bedste råvarer og af håndværkere med stort know how. Alle forarbejdningsprocesser baserer sig på flere generationers erfaring og ekspertise. Fremstillingsprocessen afsluttes altid med en minutiøs kvalitetskontrol og med, at alle glas håndpoleres.

Du kan helt sikkert købe billigere glas, også glas som umiddelbart (næsten) ligner Kartio. Lige som man i modeverdenen taler om ”price pr wear”, kan man i sin husholdning tale om ”price pr use.” Set i lyset af det regnestykke har ingen råd til at købe dårlig kvalitet. Medregner man miljøaspektet ved at købe og smide ud, så er langtidsholdbart design i god kvalitet en selvfølgelighed.

Kartio er industrielt design, når det er bedst - morgendagens arvegods.

Service info:
Den røde drik er juice af solbær, rødbeder, æble og ingefær, den smager himmelsk.
Jeg har også lavet is af solbær, dem kan du se flere af på min instagramprofil her, opskriften finder du her, blot har jeg doblet både daddel og banan, fordi solbærrene er langt kraftigere i smagen, end de brombær jeg har brugt i opskriften. Jeg vurderede, at mere sødme ville blive godt og det blev det! Jeg har i stedet for mørk chokolade brugt hvid chokolade til overtræk!