paris tur retur

De seneste sæsoner har jeg skrevet artikler i forbindelse med messesæsonerne, dem kan du se her, her, her, her og her. Jeg har i artiklerne reflekteret over det, jeg har set og hørt, ”været på jagt efter trenden.”
Denne sæson prioriterer jeg modeugen i København, den vender jeg tilbage til, og Maison Objects i Paris, hvor jeg netop har været.
De, som følger mig på Instagram, har allerede set en del billeder fra Paris. Jeg har ikke haft kamera med, så kvaliteten er, hvad telefonen kan præstere, og det er ikke så lidt faktisk!

Down Memory Lane

I 30 år var jeg i Paris flere gange om året. Det var her, jeg gik på stofmesser. Jeg besøgte i en periode Maison Objects mindst en gang om året, og det var i Paris, jeg søgte tilflugt, når jeg skulle starte mit kollektionsarbejde. Det var også her, jeg af og til tog til med min familie, når det skulle være særligt godt.
Af tilfældige årsager, eller måske fordi jeg ikke har skullet købe ind til en butik og ikke har arbejdet med tøj længe, har min rutine været brudt. Jeg har ikke været i Paris de seneste 5 år.
Paris har været et vidunderligt gensyn, og turen er på den måde kommet til at handle om meget mere end bare et messebesøg på jagt efter trenden. Det har været en tur down Memory Lane, og en tur hvor jeg (måske) har forstået lidt af, hvorfor der for mig har været så meget skaberkraft forbundet med at opholde sig i den by. Det er en anden sag, og den kan vi vende tilbage til ved lejlighed.

På jagt efter trenden

Hvilken trend kunne du spørge, og jeg svarer: ”Det har altid fascineret mig, at selvom man har sit indre kompas i orden og ikke flakker fra den ene yderlighed til den anden, så er vi alle underlagt de samme strømninger. Vi får derfor i en eller anden forstand lyst til de samme ting næsten samtidig. Det gælder ikke kun om trends forstået som det, der påvirker hvordan ting og sager skal se ud, og hvad vi eventuelt vil købe, men handler også om, hvordan vi drømmer om at leve.
Trends fortolkes forskelligt, afhængig af hvor man befinder sig, af hvilken økonomi og overbevisning man er underlagt, og afhængig af hvilken grundstil man har. Men påvirket bliver man under alle omstændigheder”!

De stærkeste kort?

På messen faldt mit øje:

Ikke overraskende på det håndlavede (eller noget som ser ud som håndlavet). Den tendens har været tydelig et stykke tid. Håndens aftryk er guldkant på vores privilegerede tilværelse. Skønnest er det, når der reelt er tale om håndværk, kunsthåndværk og kunst. Men der er også meget kunsthåndværk omsat til masseproduktion. Det er der mange bud på. Hollandske HK living og Franske Serax leverer et gode bud på, hvordan det kan gøres. De er i det hele taget dygtige begge spillere på den kommercielle bane. Der også mange udstillere henter håndværksprodukter fra fjerne himmelstrøg, hvor arbejdskraften er billigere.

Et mønsterbillede inspireret af folkloristiske afrikanske mønstre, dem var der mange af, ingen nævnt og ingen glemt. Men skønt ser det ud. Jeg har længe set langt efter de traditionelle afrikanske tekstiler.

70ernes formsprog, her kommer jeg på glatis, for jeg kan også finde belæg for at tale om inspiration fra andre tidsperioder. Summa summarum, jeg bliver fascineret af 70ernes farve- og formsprog og livsstil, og det er der tydeligvis også mange andre, som gør.

Kurvelamper og lamper i materialer, som minder om kurv eller trådflet, ligger fint i forlængelse af 70er trenden og muliggør for nogles vedkommende prisvenlige importprodukter. Jeg har længe haft lyst til at foreslå, at vi skulle skifte spisebordslamperne ud med kurvelamper, uden dog at forstå, at jeg er en del af et massehysteri. Der er bogstavelig talt kurvelamper overalt! Der er i det hele taget meget flet, både i form af kurvemøbler og i form af detaljer af fransk flet på skabslåger eller stolesæder. Særligt fine var lamperne fra Thailandske Karakot og dem fra Hollandske Ay illuminate.

I byen

At dømme efter butikkerne generelt så er den traditionelle detailhandel eller den fysiske butik ikke den stærkeste trend!
Le Bon Marché, som jeg tidligere har hyldet som mit favoritstormagasin, var kedeligt og rodet OK januarudsalg pynter ikke!
Merci, som længe har været templet for de designinteresserede tilrejsende under messeugen, var sandt for dyden en kedelig omgang. Udsalg i det meste af butikken og en meget uambitiøs udstilling af (undskyld mig) primært billigt bras, spicet op med en lille smule kvalitet i det store udstillingsrum forrest i butikken. Jeg er stor tilhænger af at blande dyrt og billigt. Jeg holder meget af masseproducerede designprodukter. Masseproduktion kan have mange fordele blandt andet prismæssigt, men det her var pauvert! Til gengæld er cafeen i Merci god for både kaffe og godt selskab.
Hvad Merci ikke kunne, kunne til gengæld den noget mindre og mere ydmyge ”La Trésorerie”, som ligger i St. Martin karteret.
Den prisbelønnede butik i det gamle arbejderkvarter sælger gedigne produkter til hjemmet. Et miks af det produktsortiment man også finder i Mercis køkkenafdeling af skandinaviske designprodukter og kunsthåndværk. Herunder viskestykker fra Karin Carlander og produkter som man kan finde i en hvilken som helst velassorteret køkkenbutik, lækkert og ærligt. Den tilhørende cafe med det svenskklingende navn ”Cafe Smörgås” med skandinavisk betjening var vært ved en god kop filterkaffe og en opladning af mobiltelefonen.
I samme kvarter ligger min favorit vintagebutik: ”THANX GOD I´m a V.I.P.” Alt tøjet er kvalitetsmæssigt i orden. Det er rent, der lugter derfor ikke, og tøjet er farvesorteret. What´s not to like? I tilgift havde butikken denne gang en portion indkøbsvogne på hjul og en serie stribede indkøbstasker begge dele nye. (Guderne må vide hvorfor de er havnet der, jeg spurgte ikke, men pæne er de)
I Maraiskvarteret har ”EMPREINTES”, siden jeg var i byen sidst, åbnet butik/galleri med kunsthåndværk på en af byens bedste adresser. Bag butikkerne står ”Syndicat professionel des métiers d’art”, som organiserer mere end 6000 kunsthåndværkere i Frankrig. Det er et eksempel til efterfølgelse og absolut et besøg værd!

Apropos kunst og håndværk så nåede jeg også forbi Musée Rodin. Museet var i en periode lukket for renovering, nu står det nypudset klar til at tage imod. Hvis ikke du har været der, så er det et besøg værd endnu hellere om sommeren end i januar. Det er et vidunderligt hus og en fantastisk samling, men haven er også skøn!

Trends forgår, Paris er består!