Pejlemærker

Reklame for:
Foto Rigetta Klint
Bogen HÅNDVÆRK
Hornvarefabrikken

Jeg er optaget af forbilleder. Der er jeg, fordi jeg ved at have pejlemærker kan have afgørende betydning, når man skal stikke kurs.
”Hvem er dine forbilleder, og er det på grund af dem, du laver, hvad du gør?” spurgte jeg derfor også, da jeg talte med Sara Bruun Buch, som sammen med sin mand Peder, står bag Hornvarefabrikken.

Sara er en af de håndværkere som er portrætteret i min bog ”HÅNDVÆRK”.

Sara svarede:

“Jeg har, så længe jeg kan erindre, været fascineret af materialer af mange slags, og det har givet mig ro i krop og sjæl at få lov til at arbejde med hænderne. Jeg har eksperimenteret med mange forskellige materialer under min uddannelse, mest med tekstile materialer og nu mest med horn. Jeg finder stor tilfredsstillelse i at blive ved og ved, indtil jeg er tilfreds med resultatet!” siger Sara, og fortæller videre om, hvordan forbilledlige personligheder har været med til at forme hendes vej. “Jeg har, siden jeg var barn, været tiltrukket af personer med evnen til at få meget ud af lidt. Min fynske farmor var mit første forbillede, hun var et varmt og kærligt menneske, og hun havde en utrolig god stil, og så kunne hun få ingenting til at ligne en million! Forbilledlig er også billedvæveren Annette Holdensen, som jeg lærte at kende under et praktikophold på hendes værksted i Odense. Hun er helt igennem overbevisende, i alt hvad hun foretager sig. Både hvad angår hendes kunsthåndværk, men også personligt og privat. Jeg blev betaget af det hele, jeg elskede måden, hun lavede mad på, hvordan hun boede, og ikke mindst hvordan hun var som menneske. Om det er opgangstider eller mere knapt, der er altid rigt.”

Min erfaring

Sara bekræfter med disse udsagn min egen erfaring fra mine helt unge år, hvor jeg skulle finde min vej, og hvor jeg ledte efter synlige forbilleder. I den søgen talte livsstil og personlighed mindst lige så meget som karriere. Jeg skabte, ligesom Sara har gjort det, min løbebane på bagrund af en vision om et kreativt og generøst indhold, mere end på baggrund af et ønske om et konkret erhverv.

Fakta om horn:

Hvis et horn skal være velegnet som materiale til kunsthåndværk, skal det være uden revner eller ormehuller, have en smuk tegning og være af en vis størrelse. Inden hornet kan bruges til skeer, små skåle, hårspænder, kamme eller en anden brugsgenstand, skal det udkoges og skylles i vand. Når hornet er kogt ud, tegnes omridset af det produkt, som skal fremstilles, direkte på råhornet, og man saver derefter formen ud på en båndsav. Derefter skal det spirende produkt “rubbes”. Det betyder, at hornet slibes ned til en ensartet tykkelse ved hjælp af meget groft sandpapir. Nedslibningen er vigtig, da det efterfølgende arbejde bliver både nemmere og hurtigere, når materialet har en ensartet tykkelse.

En del hornprodukter skal være robuste, andre helt delikat tynde, næsten transparente. Hornmaterialet kan klare begge dele. Når produktet har fået en ensartet tykkelse, skal det have sin endelige form. Er der tale om en ske, sættes først skaftet ned i 165 grader varm olie i nogle minutter. Her bliver hornet blødt som læder. Skaftet sættes i spænd, så det bliver fladt. Derefter gentages processen med bladet, som sættes i en form som er udformet i egetræ specifikt til pågældende produkt. Når skeen har været under pres i træformen, finjusteres formen med en færdig ske som forbillede. Så slibes der igen, først med meget groft sandpapir og til sidst med meget fint sandpapir. Når skeen har fået sin endelige form, afsluttes der med polering. Poleringen gør, at hornet får en silkeglat overflade. Andre produkter følger en lignende procedure. Dog formes enkelte produkter efter opvarmningen i fri hånd, og for nogle produkters vedkommende opvarmes de i ovn frem for i olie.

Gå på biblioteket!

Du kan læse mere om Sara og Hornvarefabrikken og om mange andre håndværkere og kunsthåndværkere i bogen HÅNDVÆRK, du kan købe den her, hos din lokale boghandel, på en hel del museer eller du kan låne den på biblioteket.