tak mor

Reklame:
Foto Rigetta Klint
Sofiero Blomster
Sofiero Slott
Taske fra Fabienne
Stribet skjorte fra A Part of the Art - Dem kan du læse mere om her
Bluse fra Iben Høj - Iben Høj kan du læse om her

Jeg var 10 eller måske 11 år. Det var d. 25. juni. Det ved jeg, for det var på min fødselsdag.
Min mor var hemmelighedsfuld. Vi skulle på tur! Jeg fornemmede, at der var tale om noget helt særligt, og da vi kørte ombord på færgen i Nyborg for at krydse Storebælt, var mine forventninger spændt op til narrestreger. Jeg drømte om Tivoli! Da vi kørte ombord på færgen i Helsingør var jeg mystificeret. Stor var skuffelsen, da jeg erfarede, at målet for udflugten var Rododendronparken ved Sofiero Slot nord for Helsingborg. Helt ubærligt blev det, da vi slukørede måtte erfare, at vi var kommet for sent. Der var kun få blomster tilbage på de enorme buske, resten var borte med blæsten!

Jeg var godt opdraget Jeg sagde ingen ting. Det gør jeg til gengæld nu. Jeg vil gerne sige tak mor!
Tak fordi du gav mig andet og mere end Tivoli.
Tak fordi vi hørte P1 og læste bøger.
Tak fordi du tog mig med i teatret, og tak fordi du lod mig forstå, at en blomsterpark kan være noget helt specielt og være værd at køre langt efter.
Tak også selvom jeg ikke kunne se det med mine egne øjne dengang!


Gröntsakslandet og planteboden



Det kan jeg nu, og det har jeg kunnet i mange år. Faktisk har jeg i mit voksne liv været tilbage en gang om året næsten hvert år. Nogle gange mens rododendronparken har stået i fuldt flor. Andre gange når køkkenhaven (som så poetisk på svensk hedder ”gröntsakslandet”) har været som finest.

Når sandheden skal frem, tog det mig mange år at komme til at holde af rododendron, hvorimod den øvrige have og parken har været til stor inspiration. Den tilhørende plantebod har været forsyningskilde til flere af mine haver og vindueskarme.

Nu glædes jeg over både rododendron og det øvrige, og i denne uge har jeg igen lagt vejen forbi Sofiero.

Grøntsagshaven er selvfølgelig ikke frodig så tidligt på sæsonen, men det er til gengæld tulipanbedene. De enorme rododendronbuske står i knop, nogle få er sprunget ud og orangeriet er fyldt til bristepunktet af de hårdføre hornvioler og stedmoderblomster (som på svensk hedder Penséer). De er der i alle farver og afskygninger.

Jeg gik en lang tur i slotsparken og endte som altid i cafeen, som har udsigt ud over Øresund. Cafeen i sig selv er absolut ikke værd at løbe efter. Men en rejemad er blevet en fast bestanddel af mine ture til Sverige. Denne tur ingen undtagelse.

Er du på de kanter, ville jeg springe kaffen i cafeen over og i stedet drikke den på vejen tilbage mod Helsingborg. Få hundrede meter fra Slotsparken ligger BRÖDKULTUR 2.0 i skovbrynet i en gammel lade. Her kan du få både god kaffe, lækkert bagværk, og har du ikke som jeg spist rejemad med udsigt, så ser frokostkortet indbydende ud.