Weaving

Reklame for:
Foto Rigetta Klint
”Weaving, contemporary makers on the loom” af Kattie Treggiden
Karin Carlander
Bogen HÅNDVÆRK

Jeg har været i London i forgangne uge og har besøgt den store Anni Albers udstilling på Tate Modern.

Væveren Anni Abers (1899-1994) var en af meget få kvindelige elever, som blev optaget på den prestigefulde Bauhausskole i Tyskland. Hun påbegyndte sit studie i 1922.
At væven blev hendes værktøj handler om, at det var den eneste mulighed, som stod åben for hende som kvindelig student!!!! Suk og tak - tak, fordi Anni Albers med væven og tråden blev banebrydende og på fornemste vis kombinerede håndværksmæssige færdigheder med den moderne Bauhaus kunst, design og farveforståelse.

Ophængningen på Tate Modern er langt mere omfattende, end jeg i min vildeste fantasi havde kunnet forestille mig. Anni Albers mestrede til fuldkommenhed sin teknik og sit håndværk. Hun bemestrede balancen mellem hånd og ånd og mellem håndværk og kunst. Desuden er udstillingen en præsentation af en grundighed og en disciplin, som mange kunne have glæde af at lægge sig efter!

-Men er den moderne væver kunstner, der har tekstilet som materiale, eller er han eller hun håndværker, kunsthåndværker, designer eller produktudvikler?
-Hvad kan væven bruges i vores samtid, og hvad taber vi, hvis ikke håndværkstraditionen opretholdes og fornyes?
-Sidst men ikke mindst, er det overhovedet vigtige spørgsmål?
Hvis du spørger mig, så er svaret JA, men der findes ikke entydige svar, bare flere spørgsmål og emner til diskussion.

Den egentlige anledning til mit besøg i London var lancering af bogen ”Weaving, contemporary makers on the loom” af Katie Treggiden. I bogen medvirker en lang række internationale vævere, som fra hver sit udgangspunkt arbejder med væven. Heriblandt danske Karin Carlander som også er portrætteret i min bog HÅNDVÆRK.

Katie siger i forordet til bogen: ”The history of weaving is a tug-of-war between hand and head, between control and speed, between risk and certainty”

På lanceringseventet torsdag aften, som meget apropos Anni Aberts udstillingen fandt sted på Tate Modern, foregik en paneldiskussion eller måske rettere en panelpræsentation af bogens mange forskellige indfaldsvinkler til håndværket og kunsten.

I panelet sad bl.a. Karin Carlander, og hun refererede til det indledende citat som helt centralt for sit eget virke, eller måske rettere, som hendes virke i en maggiterning!

Karin benyttede i øvrigt sin taletid til at pege på vigtigheden af ikke at lade sig blænde af det tilsyneladende eksperimenterende på bekostning af den konstant udfordring, som ligger i at udforske grundteknikkerne. Dette ikke ment som en erfaren kvindes bagstræberiske insisteren på ”at sådan har vi altid gjort”. Tværtimod opponerer hun imod begrebet traditional crafts og siger, at der er udfordringer og eksperimentelle muligheder nok til et helt liv i at undersøge trådens og vævens muligheder, og det er vigtigt pointerer hun, hvis ikke det faglige niveau skal nedbrydes.

At være væver kræver solidt kendskab til håndværket og betinger en tilfredshed med de langsommelige processer, hvor hænderne i lange passager lever deres eget liv sammen med væven kun diskret overvåget af hovedet, som ser til og råber vagt i gevær, hvis processen løber af sporet.

Om de vævede produkter er håndværksprodukter, kunsthåndværk eller kunst?
Det spørgsmål besvarer Karin med en historie fra det virkelig liv: For snart flere år siden var hun inviteret til at deltage på en udstilling. Karin laver til hverdag brugstekstiler som hun produktudvikler på sit værksted og får maskinvævet andet steds. På udstillingen var hun bedt om at bidrage med et håndvævet viskestykke fra eget værksted, og da hun skulle prissætte, besluttede hun at kalkulere således: Medgåede antal arbejdstimer x mindstelønnen i DK, garnforbrug, og fee til gallerier = Pris pr viskestykke, ca 4000 Dkk.
Ha, Ha, Ha griner vi alle, helt urealistisk! Men havde Karin sat viskestykket bag glas og ramme og kaldt det et unika kunstværk, ville ingen have rynket et bryn, måske ville nogle endda påpege at det var billigt!

I Weaving, diskuterer forfatteren Katie Treggiden genus og race perspektivet og hævder lidt firkantet og meget tankevækkende, at kunst er det, som hvide mænd maler på lærred og som hænges på væggen. Når andre udfolder sig og i andre materialer, bliver produktet til håndværk eller måske kunsthåndværk, og håndværk prissættes helt anderledes end kunst. Hun tilføjer, at hvis man har en skala for værdifastsættelse, så scorer det, man ser med øjnene højest, hvorimod det taktile scorer lavest!

En del af de medvirkende i bogen må kæmpe den kamp løbende, idet de laver kunstværker i tekstil. Altså hvis definitionen på kunst er, at objektet ikke har en brugsfunktion men udelukkende en æstetisk/kunstnerisk ditto.

Jeg er meget optaget af håndværket som forudsætning for at skabe funktionelle produkter, som mange mennesker kan have glæde af i deres hverdag. Ud over Karin Carlander er der en anden bidragsyder, som jeg vil fremhæve for dette perspektiv, en væver som i øvrigt har et åbenlyst stilmæssigt slægtskab med Anni Abers.
Det er den London baserede Eleanor Pritchard. Hende stødte jeg på første gang i Stockholm for nogle år siden, hvor hun udstillede sine metervarer, puder og plaider under Stockholm Designweek. Smukt, smukt, smukt!
Eleanor produktudvikler på sit studio i London og væver maskinelt på væverier rundt omkring i England. Væverierne er centrale for hendes virke. Eleanor gør fra panelet opmærksom på, at uden væverier var hun ilde stedt, og at deres engagement og faglighed er præcist lige så vigtigt for slutproduktet som hendes eget bidrag.

For en tekstilnørd som mig er det opløftende at være i selskab med så mange, som brænder så passioneret for hver deres metode og i selskab med en forfatter, som med vid og overblik har sat sig for at formidle. Det er muligt at det taktile ikke er prissat som det visuelle, men herfra prises det uendeligt højt.

Bogen ”Weaving, contemporary makers on the loom” kan b.la købes I butikken på Danmarks Designmuseum, det kan bogen HÅNDVÆRK i øvrigt også!

Du kan læse meget mere om Anni Albers og hendes mand Josef Albers her.